Nyhed
Ny udsmykning på AAU CPH: AAU-studerende har samlet gigantisk puslespil
Lagt online: 10.07.2020

Nyhed
Ny udsmykning på AAU CPH: AAU-studerende har samlet gigantisk puslespil
Lagt online: 10.07.2020

Ny udsmykning på AAU CPH: AAU-studerende har samlet gigantisk puslespil
Nyhed
Lagt online: 10.07.2020
Nyhed
Lagt online: 10.07.2020
Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation
42.000 brikker og 258 arbejdstimer. Det er, hvad AAU-studerende Amanda Liv Hvilshøj Funch har brugt på at samle et af verdens største puslespil. Det 7,5 x 1,5 store værk afbilder 208 seværdigheder fra verdens syv kontinenter og har nu fået en permanent plads på campus i København, hvor 24-årige Amanda Liv Hvilshøj Funch studerer.
- Det er ret surrealistisk og vildt at tænke på, at det skal hænge der for alle at se, og at det stadigvæk vil hænge der, når jeg ikke længere går på universitetet. Jeg føler lidt, jeg kan sige, at jeg efterlader mit personlige aftryk på AAU, som er et universitet, jeg er meget glad og stolt over at gå på, siger Amanda Liv Hvilshøj Funch, som for nylig har færdiggjort sin bachelor på civilingeniøruddannelsen nu fortsætter nu på kandidatuddannelsen i cyber security på AAU i København.
Amanda Liv Hvilshøj Funch har siden sine teenageår været en inkarneret puslespilsentusiast. Hun har flere verdensrekorder på CV’et, og det seneste puslespil har fungeret som afslapning for hende i en travl tid med eksamener. Verdens pt. største puslespil tæller 48.000 brikker, men det har hun endnu ikke haft lejlighed til at lægge.
Hendes medstuderende er ofte ved at tabe kæben, når hun fortæller, at hun har samlet puslespillet helt alene, og at det ikke var under COVID-19-nedlukningen.
- En del mennesker ender med at snakke om deres egne oplevelser med puslespil, og de forstår ikke, at jeg har tålmodighed til så mange brikker, når de har problemer med 1000 brikker, fortæller Amanda Liv Hvilshøj Funch.
Da de sidste brikker var lagt, tænkte Amanda Liv Hvilshøj Funch, at AAU nok måtte have en stor nok væg til at have puslespillet hængende, og at universitetet ville synes om det internationale motiv. Amanda Liv Hvilshøj Funch skrev derfor til sin studiesekretær, som sendte hende videre i AAU-systemet, hvilket endte med et møde med campuschef i København Martin Vive Ivø, der var meget positiv over for idéen.
Til TV2 Lorry har campuschefen udtalt, at puslespillet tilbyder den forbigående en pause.
- Det er helt oplagt, at resultatet af Amandas fokuserede arbejde passer perfekt ind på campus. Hun er selv studerende på AAU København, og puslespillets motiv passer godt til et universitet med et bredt udsyn som AAU, hvor studerende og forskere fra hele kloden arbejder på at skabe viden for verden.
Læs artiklen fra TV2 Lorry her: Amanda brugte 258 timer på at samle verdens største puslespil