Nyhed
Ny sekretariatsleder på Institut for Bæredygtighed og Planlægning
Lagt online: 04.08.2023
Nyhed
Ny sekretariatsleder på Institut for Bæredygtighed og Planlægning
Lagt online: 04.08.2023
Ny sekretariatsleder på Institut for Bæredygtighed og Planlægning
Nyhed
Lagt online: 04.08.2023
Nyhed
Lagt online: 04.08.2023
Af Trine Dalsgaard Rasmussen, Institut for Bæredygtighed og Planlægning
- Med Marianne som sekretariatsleder får vi en erfaren, passioneret og løsningsorienteret leder, som er i stand til at lede og udvikle sekretariatet på en betydningsfuld og samarbejdende måde på tværs af det akademiske samt teknisk administrative personale. Både ledergruppen og jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med Marianne, siger institutleder Anne Merrild Hansen
Som leder er Marianne Nyborg drevet af mennesker. Hun er optaget af det enkelte menneskes ambitioner. Og det er dét, der gør forskellen:
Marianne Nyborg er ikke bange for at gribe en udfordring og lære i takt med, at opgaverne lander på hendes bord. Det er dels kendetegnende for alle hendes år på AAU – og for, at hun greb opgaven som konstitueret sekretariatsleder i september 2022:
- Det gælder om at springe ud i det. Vi laver alle sammen fejl, og vi lærer af dem. Det er dét, jeg godt kan lide ved at være på PLAN. Det er rummeligt, og der er plads til læring og udvikling. Der er tillid til, at man kan løfte opgaven, fortæller hun.
I efteråret 2022 løftede Marianne Nyborg netop opgaven, da hun sammen med institutleder Anne Merrild Hansen igangsatte processen med at reorganisere instituttets sekretariat. En proces, der forløb fra efteråret 2022 til det tidlige forår 2023.
Marianne Nyborg bor på Islands Brygge i København sammen med sin hund Castello, som er gadehund fra Kreta. Fritiden går blandt andet med gåture på Amager Fælled med Castello, bøger, koncerter, biografture, venner og rejser til varmere himmelstrøg.