Af Susanne H. Knudsen for AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Shutterstock

I Danmark bliver én procent af alle 0-17-årige anbragt uden for hjemmet. Nogle af dem har kun minimal kontakt til deres biologiske forældre gennem støttet eller overvåget samvær i enten forældrenes bolig eller en samværslejlighed, og samværet kan være svært:  
”Samvær er en situation, der involverer mange aktører, følelser, interesser og hensyn, og det kræver derfor en enorm indsats. Vi ved, at relationen til de biologiske forældre er betydningsfuld, til gengæld mangler vi viden om, hvordan støttet og overvåget samvær bedst kan gennemføres til gavn for børnene, for der er ingen dansk forskning på området,” siger professor i socialt arbejde på Aalborg Universitet, Maria Appel Nissen.

Børn får skabt deres egen fortælling

Det skal et aktuelt forskningsprojekt dog ændre på. Her er målet at løfte samværet mellem anbragte børn og deres biologiske forældre til gavn for børnene. Partnerne i projektet, som ud over forskere fra Aalborg Universitet også tæller repræsentanter fra tre kommuner og tre offentlige og private aktører, er derfor i fuld gang med at udvikle en praksisnær teori og en forskningsbaseret metode for samvær, som tager udgangspunkt i børnenes behov.

”Det er vigtigt, at børnene får mulighed for at udtrykke deres følelser og tanker og får skabt en fortælling om deres anbringelse og forholdet til deres forældre og plejeforældre. Det har stor betydning for et barns trivsel og udvikling både i barndommen og senere i voksenlivet,” forklarer Maria Appel Nissen, som er leder af forskningsprojektet.

Fokus på alt i og omkring samværet

Lige nu er de første børn og deres forældre inviteret til at afprøve den nye metode, som bygger på en kontekstuel, værdibaseret og relationel tilgang. Det betyder, at metoden både fokuserer på det, der foregår i og omkring samværet, og hvordan børn, forældre og plejeforældre bedre støttes i at finde deres rolle og relationer. Samtidig lægger metoden op til et bedre fagligt samarbejde i forhold til at forberede, udføre og vurdere samværets kvalitet.

I alt 20 børn og deres forældre skal afprøve den nye metode i løbet af 2025. Undervejs undersøger forskerne, hvad praktikerne gør, hvad der virker, og hvor metoden eventuelt skal justeres. De endelige resultater er klar i 2026.

Den nye metode for støttet og overvåget samvær

Fundamentet for den nye metode er samarbejde, inddragelse, mening, bæredygtighed og anerkendelse (SIMBA).  Derudover har metoden seks praksisser:

1. At tydeliggøre formål og mål med samværet og afstemning af forventninger.
2. At støtte barnet og forældrene, så samværet giver mening og mulighed for at udvikle deres roller, positioner og relationer.
3. At facilitere ‘Min samværsbog’, som støtter barnet i at skabe en fortælling om samværet med forældrene ud fra barnets perspektiv og med barnets egne ord og billeder.
4. At etablere dialog mellem samvær med barnet, forældre og plejeforældre/nære professionelle på barnets anbringelsessted for at dele, udforske og reflektere over forskellige oplevelser og fortolkninger af samværet.
5. At tilbyde støttende grupper for børn, forældre hhv. plejeforældre/nære professionelle.
6. At skrive rapporter og vurdere samværets kvalitet med afsæt i ovenstående praksisser.

Kontakt

• Maria Appel Nissen, professor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, på tlf.: 99 40 72 92, e-mail: maan@socsci.aau.dk 
• Nelly Sander projektleder AAU Kommunikation og Public Affairs, tlf.: 99 40 20 18, e-mail: nsa@adm.aau.dk