Spring til indhold
Forside

Nyhed

Ny masteruddannelse i datadrevet organisationsudvikling

Lagt online: 23.05.2019

Aalborg Universitetet har netop fået ministeriets godkendelse til at starte en ny en 2-årig masteruddannelse i Datadrevet Organisationsudvikling. Uddannelsen får hjemsted på AAU i København.

Nyhed

Ny masteruddannelse i datadrevet organisationsudvikling

Lagt online: 23.05.2019

Aalborg Universitetet har netop fået ministeriets godkendelse til at starte en ny en 2-årig masteruddannelse i Datadrevet Organisationsudvikling. Uddannelsen får hjemsted på AAU i København.

Af Anders Koed Madsen og Dorte Larsen, Institut for Læring og Filosofi

Aalborg Universitet er ved at gøre sig klar til at lancere en helt ny masteruddannelse, som er henvendt til erhvervsaktive voksne, og som derfor kan læses ved siden af erhvervsarbejde. Det sker som et svar på et samfundsmæssigt behov for medarbejdere med kompetencer til at facilitere datadrevne organisationsudviklingsprocesser. Lektor Anders Koed Madsen, Institut for Læring og Filosofi, fortæller her om den nye Masteruddannelse i Datadrevet Organisationsudvikling:

- Masteruddannelsen er en tværfaglig uddannelse, der kombinerer konkret indsigt i nye datateknologier med viden om organisationsudvikling, adfærd, læring og motivation. Den bygger oven på deltagernes viden fra eget erhverv og forudsætter, at deltagerne møder op med ekspertise inden for eget fagområde samt erfaring med at arbejde med udvikling og forandring i en organisatorisk kontekst, og han fortsætter:

- Den gennemgribende digitalisering af samfundet giver nye muligheder, men stiller samtidig krav til medarbejdere om at analysere og anvende data inden for deres fagområder. De nye muligheder udfolder sig i et komplekst felt med en hastig udvikling af teknologiske muligheder, dataetiske udfordringer, nye reguleringsmæssige tiltag (fx GDPR), og en stadig strøm af innovative måder, hvorpå data bliver organiseret og anvendt. Masteruddannelsens overordnede formål er at give de studerende en forståelse af dette komplekse felt samt et fagligt grundlag til at kunne agere i det, slutter Madsen.

Digitale analyse- og designmetoder

De studerende på uddannelsen bliver ikke it-specialister, men de opnår en dyb indsigt i samfundets- og organisationers digitalisering, og de lærer en række digitale analyse- og designmetoder, som gør det muligt at arbejde med human- og samfundsvidenskabelige problemstillinger, der bidrager til udviklingen af deres organisationer.

Vil tiltrække studerende fra store og mellemstore virksomheder og organisationer

Målgruppen for masteruddannelsen er centralt placerede medarbejdere i private virksomheder og offentlige organisationer, der har en uddannelsesmæssig baggrund inden for de humanistiske og samfundsfaglige områder, og som pt. arbejder med eksempelvis organisatoriske analyseopgaver, udviklingsprocesser, implementering, HR og projektledelse. Masteruddannelsen forventes at rekruttere primært fra store og mellemstore virksomheder, institutioner og organisationer fra hele landet.

Aalborg Universitet er kendt for tværgående samarbejde, hvor humanistiske- og samfundsvidenskabelige perspektiver på teknologi er i fokus. I dette tilfælde er det to forskningsgrupper fra Institut for Læring og Filosofi, der har samarbejdet om udviklingen af masteruddannelsen. De to grupper forsker inden for teknoantropologi samt it, læring og design.

Med godkendelsen af Master i Datadrevet Organisationsudvikling foreligger nu et spændende videreudviklingsarbejde med detailplanlægning og markedsføring til forventet opstart i efteråret 2020. Uddannelsens hjemsted bliver Aalborg Universitets campus i København.

Kontaktperson