Nyhed
Ny forskning: Ingen beviser for at mårhunden skader den danske fauna
Lagt online: 20.01.2025
Nyhed
Ny forskning: Ingen beviser for at mårhunden skader den danske fauna
Lagt online: 20.01.2025
Af David Graff, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Sussie Pagh, Institut for Kemi og Biovidenskab
Da mårhunden for alvor begyndte at spredte sig i Danmark, etablerede Miljøstyrelsen i samarbejde med Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund i 2010 et netværk af uddannede mårhundejægere.
De frygtede, at mårhunden udgjorde en trussel mod hjemmehørende arter, herunder ikke mindst jordrugende fugle og sjældne padder i vådområder.
Miljøstyrelsen bad os om at undersøge mårhundens føde i vådområder med truede jordrugende fugle og padder. Vores konklusion er, at vi ikke kan finde bevis for at mårhunden udgør en trussel mod disse dyrearter
Ny forskning støttet af Miljøstyrelsen tyder på at frygten er uberettiget
”Miljøstyrelsen bad os om at undersøge mårhundens føde i vådområder med truede jordrugende fugle og padder. Vores konklusion er, at vi ikke kan finde bevis for at mårhunden udgør en trussel mod disse dyrearter”, forklarer seniorforsker Sussie Pagh fra Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet
578 maver analyseret
Sussie Pagh har ledet et forskningsprojekt, hvor hun i samarbejde med kolleger fra Aarhus Universitet og Roskilde Universitet har undersøgt indholdet af 578 maver fra mårhunde, indsamlet med hjælp af mårhundejægere og Falck.
Maveindholdet er blevet analyseret ved hjælp af traditionelle teknikker under et mikroskop suppleret med eDNA-analyse.
”Mårhunden er generalist og spiser lidt af hvert. Noget af det, der fylder mest, er ådsler, småpattedyr og lokkemad lagt ud af jægere, mens vi ikke fandt nogen spor af vadefugle i vores eDNA-analyser, og kun almindelige arter af padder blev registreret”, uddyber Sussie Pagh, der fortæller, at mårhunden også tager ænder, sangfugle, padder, insekter, bær, frugt og græs.
”Men altså tilsyneladende meget få eller ingen sårbare, jordrugende ynglefugle og sjældne padder”, siger hun.
Fakta
- Mårhunden har status som invasivt rovdyr, er på størrelse med en ræv, og tilhører hundedyrsfamilien. Den blev første gang registreret i Danmark i 1980 og spredte sig for alvor omkring 2016.
- I 2020 bevilgede Miljøstyrelsen midler til et projekt, som skulle dokumentere, hvilken effekt mårhunde har på jordrugende fugle og padder i danske vådområder. Nærværende forskning er udført i denne forbindelse.
- Forskningsprojektet er udført af Aalborg Universitet (projektleder) i samarbejde med Aarhus Universitet og Roskilde Universitet.
- I forskningsprojektet er indholdet af 578 maver fra mårhunde, indsamlet med hjælp af mårhundejægere og Falck, blevet undersøgt.
- Som led i forskningsprojektet har forskere fra Aarhus Universitet gennem analyser af insektrester i mårhundenes maveindhold dokumenteret, at ådsler udgør en stor del af mårhundens kost.
- Derudover består de voksne mårhundes føde af lokkemad, ænder, sangfugle, padder, ådsler, insekter, bær, frugt og græs.
- Forskningsresultaterne er publiceret i en artikel i tidsskriftet European Journal of Wildlife Research.