Af Alice Damgaard Sprotte, Kommunikation og Public Affairs

Lektor Jesper Lindholm fra Juridisk Institut på Aalborg Universitet (AAU) er hovedmanden bag konferencen, som bliver i arrangeret i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder. Han ser det som en historisk set god idé med fundamentale rettigheder, der kan sikre mennesker ordentlige leveforhold og udfoldelsesmuligheder – og være med til skabe fred mellem lande. Det var også hele årsagen til, at de blev nedfældet:

- Verdenserklæringen blev til, mens verden lå i ruiner efter to verdenskrige. Medlemslandene i FN ønskede en måde at genoprette fred og stabilitet, og de så det at sikre menneskers frie og lige rettigheder som et vigtigt redskab. Det var skelsættende, at man begyndte at tale om menneskerettigheder som lov med det mål, at de skulle være universelle og en bindende del af de nationale lovgivninger, siger han.

Historisk set har rettighederne vist sig at være overlevelsesdygtige, også selvom staterne ikke kan sætte flueben ved det hele. FN’s tilgang er, at selvom staterne kan have store problemer med at opfylde de rettigheder, de har skrevet under på, så er det bedre, de er med i klubben end uden for. Så er der mulighed for at forbedre menneskerettighederne i disse lande. Derudover kan rettighederne støtte større globale dagsordener, mener Jesper Lindholm.

- Jeg kan slet ikke se, at verdenssamfundet kan gennemføre de store globale reformer, det gerne vil i mål med, fx med verdensmål og tiltag imod klimaforandringer uden at tænke menneskerettighederne ind. Hvor de førhen var et mål, er de blevet et omdrejningspunkt både retligt og politisk, siger Jesper Lindholm.

Fundamentet er solidt, men under pres

Her 75 år efter, at 56 lande underskrev verdenserklæringen om menneskerettigheder, truer store dagsordener som migration og klimaforandringer ideen om, at alle mennesker har umistelig ret til for eksempel mad, vand, arbejde, politisk frihed og et trygt liv. Derudover udfordrer ny teknologi også menneskerettighederne. Menneskerettighederne skal derfor tænkes ind i nye sammenhænge for stadig at overleve.

- Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat har der aldrig været så mange på flugt på verdensplan, som der er lige nu – en del af dem er såkaldte klimaflygtninge. Det giver nogle udfordringer, for stater har ret til at regulere immigration, men FN opfordrer også staterne til at holde grænserne åbne til dem, der har brug for særlig beskyttelse, siger Jesper Lindholm.

Han peger også på, at flere stater har alvorlige problemer med at overholde de rettigheder, de har skrevet under på, de vil overholde:

- Der er lande, der på den ene side støtter op om menneskerettighederne, men samtidig undertrykker minoriteter og systemkritikere eller forfølger folkefærd – og vi oplever, at diktaturer i stigende grad – igen beder andre om at blande sig uden om, hvad de gør med deres borgere, påpeger han.

Retten til uddannelse - den vigtigste rettighed

Det er ikke tilfældigt, at en uddannelsesinstitution som Juridisk Institut på Aalborg Universitet arrangerer konferencen. Jesper Lindholm ser retten til undervisning og uddannelse som hjørnestenen i verdenserklæringen. Retten til uddannelse, inkluderer også retten til undervisning i menneskerettigheder. Verdenserklæringen er oversat til 550 sprog og bruges i undervisning i hele verden.

- Hvis ikke du kender menneskerettighederne – så kan du heller ikke påberåbe dig dem. Så kan du heller ikke gå til det retlige system for at opnå beskyttelse af dine rettigheder eller få kompensation for en krænkelse. Hvis staterne ikke lever op til netop den her forpligtelse, så har den lettere ved at manipulere med befolkningen. En befolkning der ikke er klar over, hvilke menneskerettigheder de har, kan heller ikke påberåbe sig dem eller bruge dem som beskyttelse mod en undertrykkende stat, pointerer han.

Vigtige aktører er del af konferencen

På selve konferencen deltager mange toneangivende aktører i arbejdet med menneskerettigheder.

Elena Kountouri Tapiero, regional repræsentant for Europa i FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder, holder den indledende tale om verdenserklæringen. Derudover er der indlæg fra både Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder, Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, og den danske dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Anne Louise Haahr Bormann.

Der er også indlæg om, hvordan ny teknologi udfordrer menneskerettighederne.  

Juraprofessor Jan Trzaskowski fra Aalborg Universitet, der forsker i skyggesiderne ved data-dreven markedsføring, hvor mennesker i stigende grad bliver masseovervåget og får krænket rettigheder på internettet, har et indlæg på konferencen om ”Big Tech – privatliv, diskrimination og menneskelig værdighed”. Adjunkt Tanja Kammersgaard Christensen sætter fokus på de digitale rettigheder med sit indlæg ”Kamera i biler, GDPR og retten til privatliv”.

Læs hele programmet