Spring til indhold
Forside

Nyhed

Marianne Kongerslev er årets HUM-underviser på SSH-fakultetet

Lagt online: 08.01.2024

Prisen går i år til Marianne Kongerslev for hendes passion, medmenneskelighed og evne til at engagere de studerende.

Nyhed

Marianne Kongerslev er årets HUM-underviser på SSH-fakultetet

Lagt online: 08.01.2024

Prisen går i år til Marianne Kongerslev for hendes passion, medmenneskelighed og evne til at engagere de studerende.

Af Lucca Elisa Pedersen Szast, kommunikationsspecialist, AAU Kommunikation & Public Affairs.

Marianne Kongerslev er lektor på Institut for Kultur og Læring, hvor hun underviser på engelskuddannelsen.  

Hun beskrives af de studerende som en superdygtig underviser, der har passion for både undervisningen og de emner, hun underviser i.

”Jeg er rigtig glad for, at de studerende, der har stemt på mig, har fået noget ud af min undervisning,” siger Marianne Kongerslev.

Et trygt undervisningslokale

Marianne Kongerslev forsker og underviser i amerikansk kultur og litteratur, hvor hun har særligt fokus på køn, feminisme, racialisering og affekt.

Når hun underviser, fortæller hun de studerende, at undervisningslokalet er et trygt sted, hvor der både skal være plads til diskussion – men også opmærksomhed på vanskelige emner og ord, der kan påvirke nogen mere end andre.

Jeg er rigtig glad for, at de studerende, der har stemt på mig, har fået noget ud af min undervisning.

Marianne Kongerslev, lektor på Institut for Kultur og Læring, AAU

Marianne Kongerslevs fokus på det mentale helbred er endnu en af årsagerne til hendes popularitet blandt de studerende, og at hun nu er blevet kåret som årets HUM-underviser på SSH.

”Der er mange gode måder at være underviser på. Jeg underviser egentlig bare, som jeg selv har lyst, og om ting, jeg selv synes er spændende,” fortæller Marianne Kongerslev.

Marianne Kongerslev er udvalgt blandt kandidaterne til årets underviser fra de forskellige uddannelser på fakultetet. I indstillingen fra Studienævn for Engelsk, Tysk og Kulturforståelse skriver de studerende blandt andet om hende:

Dygtig og velformuleret underviser

”Marianne er en superdygtig og velformuleret underviser, som skaber en imødekommende læringssfære.”

Engagerende diskussioner

”Hun laver engageret, varierende undervisning med god mulighed for elevdeltagelse i diskussioner om de emner, hun passioneret underviser i.”

Smittende passion og energi

”Udover at Mariannes undervisning er højst relevant for forståelsen af nutidens problemer, smitter hendes passion og energi af på os i en så stor grad, så vi får lyst til at fordybe os i selv de sværeste emner.”

De øvrige Årets Undervisere på det humanistiske hovedområde:

  • Kim Toft Hansen, Studienævn for Dansk
  • Hanne Mette Ochsner Ridder, Studienævn for Kunst, Sundhed og Teknologi
  • Peter Kastberg, Studienævn for International Virksomhedskommunikation
  • Mette Wichmand, Studienævn for Master i IKT og læring
  • Anne-Birgitte Rohwedder, Studienævn for Efteruddannelse i Læring og Filosofi
  • Antonia Scholkmann, Studienævn for Læring, IT og Organisation
  • Alfred Sköld, Studienævn for Psykologi
  • Jens Damgaard Thaysen, Studienævn for Anvendt Filosofi