Nyhed
Magrethe Vestager besøgte AAU for at høre mere om kunstig intelligens
Lagt online: 24.08.2022
Nyhed
Magrethe Vestager besøgte AAU for at høre mere om kunstig intelligens
Lagt online: 24.08.2022
Magrethe Vestager besoegte AAU for at hoere mere om kunstig intelligens
Nyhed
Lagt online: 24.08.2022
Nyhed
Lagt online: 24.08.2022
Af Anne-Sophia Lundgaard Jensen, AAU Kommunikation
Magrethe Vestager er vicepræsident for EU-kommissionens ”Et Europa klar til den digitale tidsalder” som har initiativer, der omhandler kunstig intelligens også kaldet AI. Derfor stod tre forskere fra Aalborg Universitets (AAU) center ”AI for the people” tirsdag formiddag klar til at rådgive konkurrencekommissæren om emnet.
Mødet foregik på CREATE i Aalborg Centrum, hvor professorerne Thomas Moeslund, Thomas Ploug og Jeppe Agger Nielsen, alle stod klar til at tage imod Margrethe Vestager. Med på mødet var også rektor, Per Michael Johansen.
At universiteter og forskningsinstitutioner generelt skal fylde mere, når det kommer til at lovgivning om emner som kunstig intelligens, herskede der ikke meget tvivl om for Margrethe Vestager efter mødet.
- Jeg tror, at forskningsinstitutioner kommer til at spille en stigende rolle, for det vi lovgiver om, det er megasvært. Det kan ikke nytte noget, at vi får en så svær lovgivning, at ingen kan gøre den til virkelighed. Derfor bliver vi nødt til at få input fra nogen som har tænkt meget indgående over ting som kunstig intelligens og borgerrettigheder. Så den her meget indsigtsfulde tænkning, kan hjælpe os med at koge tingene ned til noget som faktisk kan blive til virkelighed, sagde hun efter mødet.
Rektor, Per Michael Johansen, er enig i at universiteter og forskningsinstitutionerne spiller en afgørende rolle, når det gælder kunstig intelligens. Derfor tager rektor imod Margrethe Vestagers invitation til universitetet.
- Det er en fornøjelse, at vi med vores stærke videns miljøer indenfor tech, governance og etik kan bidrage til den europæiske digitale udvikling, uddyber rektor.
De etiske aspekter
Centeret “AI for the people” blev etableret på AAU i 2019, med det formål at samle og koordinere universitetets AI-aktiviteter på tværs af de fire fakulteter.
Mødet med Margrethe Vestager startede ud med et oplæg fra Professor Thomas Moeslund. Det omhandlede nødvendigheden af tværvidenskabelig AI-forskning.
- AI-teknologien fungerer efterhånden sådan, at den kommer ud og gør en stor forskel ude i verden. Den har nogle iboende etiske udfordringer, og hvis man skal gøre sig håb om at lave en form for regulering i forhold til det, så er man nødt til at samarbejde, fortalte Thomas Moeslund.
Han påpeger, at et emne som kunstig intelligens ikke længere kun omhandler teknologi, men at etik også bliver nødt til at være en del af diskussionen.
- Som universitet har vi et ansvar for at uddanne vores unge mennesker, sådan at de alle sammen er klædt godt digitalt på. Men vi skal også klæde nogle af vores tekniske studerende mere på med SSH-komponenter. Det er jo de her unge, som kommer ud og skal lave løsningerne. Derfor nytter det ikke noget, hvis de kun kender noget til teknologi, og at de ikke ved noget om etiske aspekter, sagde Thomas Moeslund.
At etikken skal fylde når det kommer til diskussionen om kunstig intelligens, er noget som professor Thomas Ploug kunne være med til at uddybe. Han holdt et oplæg omkring AI og digitale menneskerettigheder.
- På mødet fortalte jeg om forskellen på en risikovurderet- og en rettigheds baseret tilgang til regulering af AI. EU Kommissionens forslag til AI regulering er en risikobaseret tilgang. Jeg synes, at der er brug for at supplere den tilgang med nogle nye rettigheder. Rettigheder, som ikke allerede findes i GDPR eller andre steder, fortalte Thomas Ploug.
Efter mødet fortalte Margrethe Vestager om, hvordan professorerne kunne lære hende mere om hendes ansvarsområder.
- Jeg er kommet for at blive klogere. Fordi Aalborg Universitet arbejder med nogle af de ting, som jeg har ansvaret for, som data, digitalisering og teknologi, sagde hun til TV2 Nord efter mødet.
Derudover påpegede hun, at der bliver talt med Europa Parlamentet om en ny lovgivning om kunstig intelligens.
- Der er lige nu omkring 3.300 ændringsforslag. Så det her er med til at give mig en anvendelse og finde ud af, hvad sigte vi skal bruge for at finde ud af, hvad der er gode forslag, som vi kan støtte, og hvad er måske mindre gennemtænkt, det er vigtigt, sagde Margrethe Vestager.
Næstformanden lagde desuden ikke skjul på, hvor begejstret hun var for at få lov til at fordybe sig og lære af de to oplægsholdere.
- Det er kæmpestort at høre på superkloge, indsigtsfulde folk, få lov til at forklare ting på en måde, som man kan følge med i. Tit er det jo mig, som sidder for bordenden og tænker på, hvornår jeg skal jeg lære noget. Det har jeg gjort i dag, sagde hun.
Magrethe Vestager uddybede, at hun i dag har lært, at de er på rette spor, men at der også kan gøres mere. Her fremhævede hun, at der skal mere til end blot at kigge på rettighederne, de skal også sørge for, at de kan bruges i praksis.