Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation

Postdoc Adrienne Mannov måtte en tur tilbage på skolebænken for at terpe matematik, da hun i 2018 tog hul på arbejdet i et nyt tværvidenskabeligt forskningsprojekt, SECURE. Som teknoantropolog skulle hun nu til at samarbejde med en række forskere med speciale i ingeniørvidenskab og matematik – og omvendt – om et forskningsprojekt om algoritmer og tillid. Selvom de som forskere alle er uddannede inden for videnskaben, opdagede de hurtigt, at de havde en tendens til at tale forbi hinanden. Begrebet ’tillid’ forstod de eksempelvis på forskellige måder.

- Forvirringen foregik på et højere plan. Som teknoantropologer har vi en forståelse af ’tillid’ som en social praksis, hvor nogle af vores medforskere forstår ’tillid’ som matematisk bevis. Det gav en grundlæggende udfordring, som vi kun kunne løse ved at være nysgerrige på hinandens fagligheder og vores forskellige opfattelser af videnskab, siger Adrienne Mannov, der er ansat ved Institut for Kultur og Læring på AAU.

Hun satte sig derfor hurtigt for at lære at ’tale matematik’. Hun deltog i kryptografi-forelæsninger på Massachusetts Institute of Technology (MIT) i USA, hvor hun var visiting scholar i foråret 2019. Her kom hun at spadestik dybere i logikken bag det sprog, som forskningsprojektets matematikere talte.

Tillid til algoritmer

SECURE-teamet arbejder på at skabe en algoritme, som borgerne vil have tillid til. Viden om menneskers handlinger og værdier er en forudsætning for at udvikle et bæredygtigt energiforbrug. For eksempel kan data fra elmålere bruges til at tilpasse produktionen, så mindst mulig strøm går til spilde. Men indsamling af personlige data skaber utryghed hos mange borgere. De stoler ikke på systemerne og frygter hacking, overvågning og andet misbrug.

Forskerne på SECURE arbejder derfor sammen om at udvikle særligt konstruerede algoritmer, som sørger for, at dem, der kan optimere el- eller varmeproduktion, får gavn af dataanalyse, uden at data bliver afsløret for uvedkommende. Og løsningen skal kunne formidles til borgerne, så de fatter tillid til systemerne og bidrager til at indsamle nødvendige data. Det er netop denne sidste del, som teknoantropologerne kan byde ind på.

- Vi kan ikke skabe sikre data for mennesker, hvis vi ikke ved, hvad de forstår ved dét at være sikker. Det kan vi ikke ’matematikke os ud af’. Det kræver derimod, at vi forstår, hvad der er på spil for folk, og hvad det i så fald betyder for den måde, vi skal behandle data på, forklarer Adrienne Mannov.

Eksperter på begynderniveau

Forskerne tilknyttet SECURE har haft et oprigtigt ønske om at tale sig ind på hinanden, at samarbejde og ikke blot levere hvert deres separate bidrag til det fælles projekt. Derfor holdt de – og holder de stadig – jævnligt møder med hinanden, hvor de forholder sig nysgerrigt til hinandens forskning. De holder oplæg for hinanden, og der er plads til at stille spørgsmål, der måske umiddelbart kan virke banale.

- Vi har alle et højt fagligt niveau inden for vores eget fag, men på de andres områder var vi i starten på begynderniveau, og det krævede, at man skulle ’dumb it down’ til at begynde med, når man forklarede sig, fortæller Adrienne Mannov.

- I starten skulle man da lige sluge den, når man var nødt til at sige: Vil du ikke lige forklare det her for mig igen? Det piller jo lidt ved ens faglige identitet og selvtillid som forsker. Vi er vant til at hvile i os selv og vores forskning, tilføjer hun.

Udfordring af den faglige identitet

På de fælles møder skulle den enkelte forsker samtidig være indstillet på, at forskerne med andre faglige baggrunde kunne finde på at stille spørgsmålstegn ved vedkommendes metoder eller fortolkninger på måder, de måske ikke havde været vant til før. Som Adrienne Mannov ser det, kan dette skyldes, at universitetsverdenen i dag er opbygget sådan, at studerende uddannes i siloer, og at man – på tværs af videnskaber – ikke er vant til at stille spørgsmål til andre fagfolk.

- Det var ikke noget, der skabte et stort drama, men man kunne da mærke, at man havde mere på spil. Når man stiller spørgsmålstegn ved en anden forskers videnskabelige metoder, føles det lidt som at stille spørgsmålstegn ved vedkommendes faglige identitet, siger Adrienne Mannov.

Et fælles projekt

Hun anerkender, at det tager tid at lære at bruge de samme ord og at skabe en fælles forståelse for et tværvidenskabeligt forskningsprojekt med forskere fra så forskellige profiler, som SECURE-projektet har.

- Det handler om at finde en fælles mening med det arbejde, man laver. Vi har som teknoantropologer ikke blot været et add-on til projektet. Vi har alle brug for hinanden for at projektet skal lykkes, og det har været enormt spændende, siger Adrienne Mannov.

Forskningsprojektet løber frem til 2021, og Adrienne Mannov håber, at gruppen efterfølgende kan få lov til at fortsætte og udvikle sit samarbejde på tværs af faggrænserne.

Læs faktaark om SECURE

Læs mere om SECURE på projektets hjemmeside

Om tværvidenskabelige projekter på AAU

AAU Inside sætter i denne serie fokus på at videregive nogle af de erfaringer, som forskerne fra AAU’s fem tværvidenskabelige forskningsprojekter har gjort sig, og som kunne komme andre i organisationen til gavn.

De tværvidenskabelige forskningsprojekter blev lanceret i 2018 med det formål at bidrage til at løse samfundets store udfordringer, der kræver viden fra flere områder. Projekterne blev bedømt af et tværfakultært udvalg og udvalgt af direktionen som led i realiseringen af AAU’s strategi Viden for verden. Med et samlet budget på 45 millioner kroner er de fem projekter blandt de større forskningsmæssige satsninger fra AAU betalt af egen lomme.

Projekterne understøtter AAU's mål om at fremme innovativt tværvidenskabeligt samarbejde inden for fem forskningsområder inspireret af Horizon 2020 og FORSK2025.   

Læs mere om AAU's tværvidenskabelige forskningsprojekter