Spring til indhold
Forside

Nyhed

Kroniske tarmsygdomme kan påvises op til otte år før diagnose

Lagt online: 10.11.2023

Ny banebrydende forskning fra Aalborg Universitet viser, at det er muligt at påvise kroniske tarmsygdomme i blodprøver op til otte år før, at en diagnose stilles. Resultaterne er et vigtigt første skridt mod forebyggelse.

Nyhed

Kroniske tarmsygdomme kan påvises op til otte år før diagnose

Lagt online: 10.11.2023

Ny banebrydende forskning fra Aalborg Universitet viser, at det er muligt at påvise kroniske tarmsygdomme i blodprøver op til otte år før, at en diagnose stilles. Resultaterne er et vigtigt første skridt mod forebyggelse.

Af Nina Hermansen, AAU Kommunikation og Public Affairs

I de seneste 40 år har inflammatoriske tarmsygdom (IBD) været på kraftig fremmarch, først i den vestlige verden og siden over hele kloden. Sygdommen, der er en samlet betegnelse for Morbus Crohn (kronisk tarmbetændelse) og colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse), rammer oftest unge mennesker.

Nu har forskere ved Aalborg Universitet i samarbejde med engelske kolleger fundet ud af, at det er muligt at påvise disse sygdomme længe før, at diagnosen stilles. Crohns sygdom kan påvises i rutinemæssige blodprøver op til otte år før, mens colitis ulcerosa kan spores op til tre år før diagnosetidspunktet.

Det var tidligere antaget, at de fleste mennesker har symptomer i omkring et år før diagnosen, men på det tidspunkt ses der ofte allerede betydelige tarmskader, hvilket tyder på, at ændringer har fundet sted i meget længere tid.

Tine Jess, centerdirektør og professor ved Center for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Disease (PREDICT) på Aalborg Universitet, siger: 

- Det er banebrydende nyt, og det er helt afgørende at forstå de nøjagtige mekanismer bag udviklingen af sygdommene for i sidste ende at forhindre dem i at opstå. Det er ofte unge mennesker, der får IBD, og det har stort indvirkning på deres ungdoms-, familie og arbejdsliv. Faktisk er der dobbelt så mange, der lever med inflammatorisk tarmsygdom, som med type 1 (insulinkrævende) sukkersyge. Vi snakker bare ikke om det, fordi det er tabubelagt.

Den nye viden kan give forskerne og lægerne mulighed for at sætte endnu mere fokus på de forebyggende skridt. Det er afgørende, da eksperterne ikke med sikkerhed ved, hvorfor flere får sygdommene.

- Sygdommen er i eksplosiv vækst på verdensplan, og vores studie er et vigtigt første skridt mod forebyggelse, siger Tine Jess.

Fakta

  • Antallet af danskere, som får IBD i form af enten Crohns sygdom eller colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) er fordoblet på kun 20 år, og i dag lever mere end 50.000 danskere med en af disse to sygdomme.
  • Sygdommene er forbundet med bl.a. blødninger, mavesmerter, diarré og træthed, og mange ender med at få fjernet dele af tarmen kirurgisk.
  • Undersøgelsen er lavet i samarbejde med de førende forskere fra Crick Institute i London og tager udgangspunkt i vores unikke danske registerdata. Forskerne har sammenlignet 20.000 mennesker med en IBD-diagnose med kontroller fra 4,6 millioner mennesker uden IBD.
  • Danmarks Grundforskningsfond har bevilget 68,5 mio. kr. til grundforskningscentret Center for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Disease (PREDICT), AAU.
  • Læs den videnskabelige artikel: https://vbn.aau.dk/da/publications/characterizing-the-pre-clinical-phase-of-inflammatory-bowel-disea 

Kontakt

Tine Jess 

Centerdirektør og professor ved Center for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Disease (PREDICT) Aalborg Universitet
Telefon: 28 57 60 38
E-mail: jess@dcm.aau.dk