Af: Ole G. Busck, Julie Ørnholt Bøtker, Sophie Danneris, Morten Ejrnæs, Niels Hannibal, Frederik Hertel, Ulla Holck, Hans Hüttel, Thessa Jensen, Jens Kirk, Julie Kolbe Krøier, Søren Lindhardt, Charlotte Lindvang, Randi Riis Michelsen, Peter Just Rasmussen, Bendt Torpegaard Pedersen, Inge Nygaard Pedersen og Mads Walther-Hansen

I den seneste trivselsundersøgelse angiver 33 procent af de ansatte på AAU (både VIP og TAP), at de jævnligt eller næsten hver dag oplever stresssymptomer som hjertebanken, koncentrationsbesvær, søvnproblemer eller lignende. Undersøgelsen viser også, at trivselsniveauet generelt er faldet blandt de adspurgte, og at det i særligt høj grad er tilfældet for ansatte over 60.

Rektor Per Michael Johansen udtaler, at han ikke vil give sig i kast med spekulationer om, hvad årsagerne kan være.

Inden for arbejdsmiljøforskningen forklares mistrivsel typisk med fravær af social kapital. Social kapital handler om egenskaber ved organisationen og dermed alle personalegrupper. Det er gensidig tillid, samarbejde og oplevelsen af retfærdighed, som udgør den sociale kapital. Psykisk helbred og selvværd bliver i høj grad påvirket af den sociale kapital – er den til stede, eller mangler den? I universitetsverdenen er konkurrence i højere grad end nogensinde før blevet central, og nogle arbejdsopgaver (publicering af forskning og tilvejebringelse af forskningsmidler) bliver anset for vigtigere end andre (undervisning og administration), fordi økonomien er ledelsens vigtigste styringsredskab. Hvis oplevelsen af tillid og retfærdighed i disse sammenhænge ikke har det godt, dræner det den sociale kapital.

I de seneste par år har der været store forandringer i AAU’s organisation, og de kulminerede foreløbigt i 2019 med institutsammenlægninger, lukning af uddannelser, fyringsrunder, mange aftaler om frivillig tilbagetrækning, stop for overgang fra ph.d. til adjunkt og adjunkt til lektor, hvorved flere end 130 mennesker mistede deres arbejde og mange hundrede (tusinde?) års erfaring i form af viden og ressourcer gik tabt for altid. Læg der til, at processen strakte sig over måneder og år, at omfanget af og grundene til ”omstillingerne” har været svære, hvis ikke umulige, at gennemskue og få indflydelse på. Standardformuleringen ”Du er den, der bedst kan undværes!” giver jo ingen mening, men kun afmagt, hvis den ikke følges op og uddybes! Denne blanding af omstilling og afmagt er en giftig cocktail for vores trivsel, tror vi. Det har ødelagt trivslen for mange – først og fremmest selvfølgelig for de fyrede. Men også for mange af de tilbageværende.

Vi er overbeviste om, at dette forløb har drænet den sociale kapital på AAU – udover den gradvise underminering af forholdet mellem ledelse og medarbejdere, som er en følge af universitetslovens indførelse af et New Public Management-regime, således som Eske Willerslev klart har udtrykt det i Forskerforum og Magisterbladet.

Hvis ledelsen på AAU vil gøre noget ved problemerne med manglende trivsel og ved at mange oplever stress, er det nødvendigt, at lederne indser, at social kapital og ikke mindst gensidig tillid er vigtig. Når gennemskueligheden er lav, og tilliden, samarbejdet og oplevelsen af retfærdighed har dårlige vilkår, går det ud over arbejdsmiljøet. Og når rektor ikke giver sig af med spekulationer om årsagen til det forværrede arbejdsmiljø og dermed fralægger sig det overordnede ansvar for de kaotiske forhold, der herskede efter strukturændringer og fyringer, så bidrager det ikke til at genoprette den sociale kapital.