Af Jakob Elkjær, AAU Kommunikation og Public Affairs

Når danske influencere på Instagram, Youtube og andre sociale medier deler billeder og videoer af sig selv fra hverdag, ferier og festlige begivenheder, giver de deres følgere et lille indblik i deres liv. Men når de i samme ombæring deler billeder og film med deres egne børn, bryder de reglerne om databeskyttelse og krænker herved børnenes ret til privatliv. 

Så klar er konklusionen fra to forskere på Juridisk Institut på Aalborg Universitet, som gennemgår området og lovgrundlaget i Erhvervsjuridisk Tidsskrift, (ET.2025.2) i den videnskabelige artikel ”Influencere i kollision med databeskyttelsesreglerne: Ulovlig influencersharenting.” Her tager de fat i begrebet ”sharenting,” som er dannet af ordene "sharing" og "parenting" (at dele og forældreskab), og som bruges til at beskrive forældres aktivitet, når de deler personoplysninger i form af information, billeder osv. om deres børn på egne profiler på sociale medier. 

”Det er ganske enkelt, efter vores vurdering, et brud på lovgivningen om databeskyttelse, når influencere bruger deres børn på billeder og videoer, fordi der altid vil være et kommercielt aspekt i det, når der også skal tjenes penge gennem blogs og Instagram-kanaler. Og vi må desværre erkende, at der ikke er nogen myndigheder herhjemme, der håndhæver børnenes rettigheder,” fortæller Anne Mørk, som er ekspert i børneret, og som har gennemgået området sammen med ekspert i databeskyttelse Tanja Kammersgaard.

Regeringen bør sikre børnenes rettigheder

Datatilsynet, der skal håndhæve GDPR, har pt. ikke fokus på sharenting blandt influencere, vurderer forskerne, som mener, at der er brug for fokus på området, både i forhold til regulering og håndhævelse.

De to jura-eksperter foreslår, at regeringen nedsætter en ekspertgruppe eller en kommission, der kan undersøge området og reglerne, og derved være med til at sikre, at børns rettigheder bliver respekteret. Influencer-sharenting er potentielt også en krænkelse af menneskerettighedskonventionen og børnekonventionen, der blandt andet sikrer barnets ret til respekt for privatliv.

Børnebilleder på sociale medier er nemlig ikke kun en hyggelig måde at vise sin familie frem – det er også forbundet med væsentlige risici. For eksempel har bankkoncernen Barclays vurderet, at to ud af tre identitetstyverier i 2030 vil være muliggjort af sharenting, og det amerikanske National Center for Missing and Exploited Children rapporterer, at halvdelen af de billeder, der udveksles på pædofile fora, stammer fra fotografier, som familier har lagt ud på sociale medier.

For alle forældre er der således gode grunde til at være varsom med, hvad man deler af børnebilleder og -oplysninger, men når det kommer til influencere er reglerne ganske håndfaste.

Som en del af deres arbejde med juraen omkring sharenting-fænomenet har Anne Mørk og Tanja Kammersgaard Christensen undersøgt tre fiktive cases inspireret af konkrete eksempler fra Instagram med henholdsvis et dansk kendispar, en sanger og en forælder til et barn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.

I alle tre cases tjener forældrene penge på deres sociale medier gennem bl.a. sponsoreret indhold, og dermed indgår deres børn i den forretning, som en influencerkanal er. De juridiske rammer, der skal tages hensyn til, handler om databeskyttelseslovgivningen (GDPR), og i alle tilfælde overtræder sharenting-opslagene disse regler. 

”Når vi ser på influenceres praksis og på de regler, der findes for, hvad man må dele, så er konklusionen, som vi drager i vores forskning, klar: Influencer-sharenting er helt generelt i strid med lovgivningen. Men dertil kommer, at børnenes rettigheder ikke håndhæves, så denne praksis fortsætter fuldstændig uden konsekvenser,” påpeger lektor Tanja Kammersgaard Christensen. 

Kan ikke give gyldigt samtykke

Når influenceres sharenting er omfattet af GDPR, skyldes det blandt andet, at influenceren har en kommerciel interesse i at dele billeder af f.eks. deres børn, og at de ikke kan siges at varetage børnenes interesser i den sammenhæng. 

Det er heller ikke muligt for børnene at give et gyldigt samtykke til deres forældre, da et samtykke i GDPR-forstand skal være frivilligt, og det kan det ikke være, når der er en magtubalance mellem forælder og barn.

Almindelige forældre uden kommercielle interesser på sociale medier bør også overveje nøje, hvad de deler om deres børn, forklarer forskerne:

”Alle børn har ret til privatliv, men når vi ser på det rent juridiske, er der nogle gråzoner i GDPR, når det handler om almindelige forældre,” forklarer Tanja Kammersgaard Christensen.

”Det er derfor vigtigt at få fokus også på de almindelige forældres sharenting, da risikoen for udnyttelse af børnenes personoplysninger og krænkelse af deres privatliv er lige så present for almindelige børn som for influencerbørn,” supplerer Anne Mørk.