Af Tor Bagger, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox

Onsdag samles knapt 200 gymnasielærere på Aalborg Universitet for at blive klogere på blandt andet potentiale og udfordringer ved kunstig intelligens (AI) i undervisningen. Gennem en række ekspertoplæg får lærerne en indføring i, blandt andet hvordan AI fungerer, hvordan fremkomsten af AI påvirker læringssituationen, og hvordan man kan navigere mellem frygt og muligheder i de kommende år, hvor AI bliver mere og mere udbredt, og hvor gymnasieelever i stigende grad vil finde det naturligt at anvende AI.

Det store fokus på kunstig intelligens er en del af Gymnasielærerdagen, som er et nyt initiativ i AAU’s samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner. De tilmeldte lærere mødes i Aalborg for at få opdateret deres viden inden for fagområderne biologi, dansk, energi (fysik, kemi og teknologi), matematik, samfundsfag og økonomi. Og fælles for dem alle er, at kunstig intelligens i disse år er i gang med at ændre undervisningen – for både lærere og elever.

Lektor Kristine Bundgaard fra Institut for Kultur og Læring ved AAU beskæftiger sig blandt andet med kunstig intelligens i uddannelsessammenhænge:

”Når eleverne bruger kunstig intelligens i deres digitale praksis, ændres den måde, de arbejder med undervisningsstof på, for eksempel hvordan de søger information, og hvordan de læser og producerer tekster. Og selvom elever længe har kunnet bruge teknologi til for eksempel at samle og præsentere materiale, så har de jo med generativ AI fået en genvej til selve tekstproduktionen. Vi skal generelt tale med eleverne om, hvordan de kan forholde sig kritisk til AI-genereret output, og hvordan AI kan påvirke deres læring. For eksempel at det at skrive ofte ikke bare har karakter af at nedfælde noget, de allerede ved, men at selve skrivningen er en læringsproces”, forklarer Kristine Bundgaard, der er en af hovedtalerne på Gymnasielærerdagen.

Højaktuelt emne i gymnasieverdenen

Programmet på Gymnasielærerdagen 2024 er tilrettelagt i samspil mellem Aalborg Universitet og repræsentanter fra gymnasieverdenen, og blandt andet på grund af det fælles fokus på kunstig intelligens har deltagerinteressen været stor, særligt blandt gymnasielærere i Nordjylland.

Emnet har stor bevågenhed fra flere sider. Fagmediet Gymnasieskolen har tidligere beskrevet, at mange lærere føler, de står alene med, hvordan de skal håndtere udfordringerne i elevers brug af kunstig intelligens, efter at for eksempel ChatGPT har ændret vilkårene for det skriftlige arbejde. Og i april modtog børne- og undervisningsministeren anbefalinger fra en ekspertgruppe, der har skullet undersøge, hvordan digitale hjælpemidler kan påvirke prøverne på landets skoler og uddannelsesinstitutioner. Blandt anbefalingerne er opfordringen til at have digital teknologi og kunstig intelligens som et strategisk indsatsområde, hvor ledelsen på den enkelte uddannelsesinstitution bør sætte fokus på AI og andre former for digitalisering som et redskab til læring.

Forud for Gymnasielærerdagen har AAU’s oplægsholdere samlet en stribe gode råd til gymnasielærere og -elever, der skal navigere i en undervisning, hvor kunstig intelligens er et nyt fænomen: