I Uganda er brænde og trækul de mest almindelige energikilder, når man laver mad. Ifølge Lone Dirckinck-Holmfeld, der er professor på Institut for Kommunikation og Psykologi, er brugen af trækul til madlavning stigende. Hun siger:

- Det er en stor udfordring for klimaet, at der i Afrika er så mange mennesker, der laver mad over træ og trækul. I Uganda og omkringliggende lande er der opstået en hel industri for trækul. Det betyder, at skovene forsvinder, der sker begyndende ørkendannelse, og temperaturen stiger.

I et samarbejde mellem forskere fra både Danmark og Uganda og en række aktører i Uganda er det målet for et nyt forskningsprojekt, UPCHAIN,  at ændre madlavningstraditionerne, så madlavning ikke fremover skal være en belastning for klimaet og en trussel for sundheden. Projektet har sit udspring i Uganda, men potentialet er globalt og kan således bringes i spil i både Afrika, Latinamerika og Asien.

Grønt skal være det nye sort

Grønt kul laves af restprodukter fra markerne som fx majsstængler eller risskaller og er dermed en bæredygtig erstatning for trækul og et alternativ med langt færre sundhedsmæssige konsekvenser ved afbrænding. Grønt kul bruges allerede i Uganda i mindre omfang og i pionerprojekter, men for at grønt kul for alvor kan vinde frem, er der brug for at udvikle forretningsmodeller, så det bliver rentabelt at producere og købe grønt kul. Og det er her, de danske forskere kommer ind i billedet. Lone Dirckinck-Holmfeld siger:

- Vi skal undersøge, hvad der skal til for, at grønt kul kan blive et bæredygtigt alternativ som energikilde til madlavning. Det sker ikke af sig selv. Vi forskere samler familier, skoler og lokalsamfund for at finde ud af, hvilke problemer vi står overfor i denne omstilling til grønt kul, og hvordan de konkret kan løses.

De humanistiske forskeres bidrag til projektet er blandt andet en unik viden om, hvordan man bedst understøtter grøn omstilling. En af metoderne, som forskerne bruger, kaldes samskabende omstilling og går ud på at inddrage de forskellige aktører i forandringsprocessen, så alle bidrager med viden og erfaring helt fra start. Gennem ”forandringslaboratorier” kan forskerne bringe både producenter og forbrugere sammen og skabe fælles visioner for en ny praksis. Med denne tilgang findes løsninger, der er lokalt forankrede og i langt højere grad kan realiseres, end hvis forskerne går ud og udstikker problemer og rammer for løsning.