Af Nina Hermansen

Atrieflimren, også kendt som hjerteflimmer eller forkammerflimmer, er en af de mest almindelige hjertekarsygdomme. I Danmark lever mere end 130.000 mennesker med sygdommen, og hvert år bliver over 20.000 nye tilfælde diagnosticeret.

Forskere fra Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning ved Aalborg Universitet har undersøgt forekomsten af atrieflimren og følgesygdomme i hele den danske befolkning i perioden 2000-2022. Resultaterne afslører, at antallet af danskere, der ender med at få atrieflimren i løbet af livet, er steget fra 1 ud af 4 til 1 ud af 3. Med andre ord kan hver tredje af os forvente at blive ramt af sygdommen, der typisk viser sig ved uro i brystkassen, hjertebanken og åndenød. Undersøgelsen er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift British Medical Journal (BMJ).

Ifølge de danske forskere kommer den store stigning i risiko ikke på en ubetinget dårlig baggrund. Som befolkning bliver vi ældre, og vi er blevet bedre til at behandle en række af de hjertesygdomme, som man tidligere døde af. Men som konsekvens står vi i stedet med en aldrende befolkning med mere eller mindre slidte hjerter. En anden vigtig forklaring er, at lægerne er blevet bedre til at finde sygdommen end tidligere.

Læge, postdoc og ph.d. Nicklas Vinter fra Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitet forklarer:

- Egentligt er det positivt, at folk lever længere og dermed når en alder, hvor de kommer i risiko for at få andre sygdomme. Men vi står med en voksende folkesygdom, der er knyttet til alvorlige komplikationer, og den kommer til at udgøre en væsentlig udfordring for sundhedsvæsenet. Hvis vi skal bremse udviklingen, er forebyggelse af atrieflimren vigtig.

Hjertesvigt er den hyppigste følgesygdom

De mest kendte følgesygdomme til atrieflimren er stroke (dvs. blodprop eller blødning i hjernen) og hjertesvigt. Den nye undersøgelse viser, at 1 ud af 5 får et stroke efter atrieflimren, og at risikoen kun er faldet en smule de sidste 20 år. Samtidigt får 2 ud af 5 hjertesvigt efter atrieflimren, hvilket er langt flere end tidligere antaget. Hjertesvigt er den hyppigste følgesygdom, og risikoen for at få hjertesvigt er dobbelt så høj som for at få et stroke efter atrieflimren. Risikoen for at få hjertesvigt efter atrieflimren er uændret de sidste 20 år.

- At risikoen for hjertesvigt efter atrieflimren er så høj, er det allermest overraskende. Hjertesvigt efter atrieflimren er forbundet med en dårlig prognose, og hver tredje med atrieflimren dør af hjertesvigt. Derfor er det også afgørende, at der bliver gjort noget, siger Nicklas Vinter.

Den største fare er, hvis hjertesvigt ikke bliver taget alvorligt

Den gode nyhed er ifølge forskerne, at der rent faktisk er ting, vi kan gøre. For patienter med atrieflimren er det en påmindelse om, at de skal huske at tage den medicin, de har fået ordineret. Og så ellers stræbe efter at følge de klassiske råd angående kost, rygning, alkohol og motion.

Men Nicklas Vinter ønsker især at lave et opråb til de sundhedsprofessionelle.

- Det største problem opstår, hvis forebyggelse og behandling af hjertesvigt efter atrieflimren ikke får et større fokus. I de internationale retningslinjer for behandling af atrieflimren fylder forebyggelse af stroke meget. Den forebyggende behandling af stroke skal gerne blive endnu bedre i fremtiden, men nu slår vi et slag for, at forebyggelse og behandling af hjertesvigt skal prioriteres højere.

Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Tuft Medical Center i Boston og Boston Medical Center, med støtte fra Danish Cardiovascular Academy.