Af Susanne H. Knudsen for AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Sven Hjartarson, Studio 03

Bølgerne kan gå højt, når unge udtrykker deres vrede. For nogle sker det med voldsomme udbud som ”din fede nar, jeg hader dig” eller væltede stole, mens vreden for andre i højere grad er en indre drivkraft, de bruger strategisk til at ændre en situation. Det viser et aktuelt forskningsprojekt, som Betül Özkaya fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet står bag. Hun har i den forbindelse interviewet 25 piger og 25 drenge på gymnasie- og erhvervsuddannelser, og 30 af de unge har også ført en digital dagbog, når de er stødt på vrede i hverdagen.

”Vrede er en vigtig følelse, der ofte er koblet på oplevelser af uretfærdigheder. Vrede kan derfor også være en drivkraft for forandring. Det er dog meget forskelligt, hvordan de unge udtrykker vrede, og hvordan de bliver mødt, når de udtrykker vrede,” forklarer Betül Özkaya.

Drenge med minoritetsetnisk baggrund undertrykker vrede

I undersøgelsen er det tydeligt, at køn og etnicitet spiller en central rolle i forhold til, om unges vrede opfattes som legitim. Pigerne oplever, at de bliver kaldt hysteriske eller får kommentarer som ”Nå, er det den tid på måneden”, og at deres krop på den måde bliver en hindring for at blive hørt. Men også måden, vrede bliver udtrykt på, er forskellig. Nogle drenge med minoritetsetnisk baggrund er f.eks. vant til at udtrykke vrede fysisk.

”I Danmark er vi ofte afdæmpede i forhold til at udtrykke følelser, mens man i nogle andre kulturer langt mere højlydt viser både vrede, sorg og glæde. I visse kulturer kan vrede ligefrem være en vigtig kapital til at opnå respekt,” fortæller Betül Özkaya.

Nogle drenge med minoritetsetnisk baggrund er derfor vant til, at det derhjemme er helt legalt at råbe, vælte en stol eller slå på en dør, når de bliver vrede. Men det kan give problemer i en dansk kontekst.

”De minoritetsetniske unge får at vide hjemmefra: ”Vis ikke vrede over for danskere, ellers tror de, at du er kriminel.” I mange tilfælde undertrykker de unge derfor deres vrede. En af dem fortalte mig om en aften, han stod i kø på en burgerbar på vej hjem fra sit studiejob. Foran stod en flok drenge med anden etnisk baggrund, end han selv har, som larmede så meget, at manageren bad dem gå. Da det blev drengens tur, råbte manageren højt: ”Hørte du ikke, at jeg bad jer fucke af.” Han blev helt forvirret, for han var jo ikke en del af gruppen, men manageren truede med at tilkalde politiet, så han gik. Han var vred over oplevelsen, men konsekvenserne ved at vise det, ville være for store, ” siger Betül Özkaya.

Forskellige normer i forskellige miljøer

Ifølge Betül Özkaya er der derfor ofte gået mange skridt forud, når en dreng med minoritetsetnisk baggrund viser vrede. Samtidig mangler mange af drengene et sprog for at udtrykke deres vrede.

”En dreng med minoritetsetnisk baggrund fortalte, at han ikke reagerer på sin vrede, før han ikke kan holde det inde mere, og så bliver det tit mere ekstremt. Han oplever f.eks. at blive smidt ud af klasselokalet, når han er vred, mens en anden dreng, der er vant til at argumentere, fortalte, at han havde brugt sin vrede til at få ændret en karakter i gymnasiet, han mente, var uretfærdig. Efter aftale med sin mor, som var gymnasielærer, havde han noteret hver gang, læreren lavede en fejl, og efter et halvt år gik han til rektor, fremlagde det og fik karakteren ændret,” siger hun.

Det presser også de unge drenge med minoritetsetnisk baggrund, at de i hverdagen bevæger sig i forskellige miljøer i hjemmet, på uddannelsen og studiejobbet og i vennegruppen, og at de her kan møde forskellige normer.

”Det gør det komplekst for de unge at navigere i, at man i nogle arenaer forventer, at man sætter sig ned og taler om, hvorfor man er vred, mens det i andre giver status at udtrykke vrede fysisk. Det pres bliver ikke mindre af, at unge generelt har mindre stabile relationer, fordi det er en tid med mange skift; de slutter folkeskolen, begynder på gymnasiet eller en erhvervsuddannelse og får nye venner. De er derfor endnu mere udsat for at vise illegitim vrede, og det kan blive brugt til at fryse dem ud af et fællesskab,” forklarer Betül Özkaya.

Gode råd til at håndtere vrede i klasselokalet

• Vær opmærksom på at pege pilen mod sagens kerne og ikke kun mod en person
• Vær bevidst om, at den, der har ordet i sin magt, nemt kan få magten i en situation
• Husk, at den, du lytter mindst til, kan være den, der har mest brug for at blive lyttet til

Vil du vide mere?

Så læs om ph.d.-projektet ”Vredens (begrænsede) rum: Ulige betingelser for vrede blandt unge på tværs af sociale positioner i samfundet”  eller besøg hjemmesiden for "Anger: A study of norms for the expression and justification of anger” Her finder du bl.a. aktuelle publikationer i forbindelse med projektet.

Kontakt

• Betül Özkaya, ph.d.-studerende på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, på tlf.: 99 40 27 95, e-mail: boz@socsci.aau.dk
• Nelly Sander, projektleder AAU Kommunikation og Public Affairs, tlf.: 99 40 20 18, e-mail: nsa@adm.aau.dk