Drabssag i Norge: AAU-forskers fortolkning af DNA-bevis afgørende

Af Lea Laursen Pasgaard og Jeannette Bylov, AAU Kommunikation. Foto og Video: Lasse Møller Badstue, AAU Kommunikation

- Når man ved noget – eller kan udregne noget – som kan være med til at oplyse en retssag og dermed forbedre grundlaget for en domsfældelse, så synes jeg man har pligt til at gøre det. Egentlig både som forsker og som privatperson.

Sådan lyder det Mikkel Meyer Andersen, som er lektor på Institut for Matematiske Fag på Aalborg Universitet (AAU). Det er blandt andet på grund af banebrydende forskning i statistiske modeller, som han har lavet sammen med forskerkolleger, at der i februar kunne fældes dom i en af Norges mest omtalte drabssager i nyere tid. Det drejer sig om drabet på den 17-årige Birgitte Tengs, der i 1995 blev fundet voldtaget og dræbt på øen Karmøy.

På den dræbtes strømpebukser blev der fundet DNA-materiale, men teknologien var dengang ikke tilstrækkeligt udviklet til, at det kunne bruges som bevis. Udviklingen på DNA-området – med blandt andet slægtsforskning som redskab – førte i 2021 til, at norsk politi kunne anholde en norsk mand på 52 år for drabet.

Vægtningen af beviset

Mikkel Meyer Andersen har sammen med sin australske kollega David Balding udviklet en matematisk model, som har hjulpet norsk politi og anklagemyndighed med at udregne antallet af mulige gerningsmænd. Mikkel Meyer Andersens beregninger i sagen viser, at den tiltaltes Y-kromosom er meget sjælden, og at det DNA, der blev fundet på offerets strømpebukser, med stor vægt stammer fra den tiltalte mand. Mikkel Meyer Andersen har i retten fastslået, at der er 99 procents sikkerhed for, at der kun kan være 18 eller færre mænd i hele verden, der har samme Y-profil som den tiltalte.

I slutningen af 2022 blev Mikkel Meyer Andersen indkaldt som ekspertvidne i forbindelse med selve retssagen sammen med andre eksperter fra Nederlandene, Østrig og England. Den dømte har anket sagen, som skal for retten igen til efteråret. Derfor kan AAU-forskeren ikke udtale sig om den konkrete sag, men han har indvilget i at fortælle om sin forskning i generelle vendinger til AAU Update.

- Min metode kan udregne, hvor sjælden en DNA-profil baseret på Y-kromosomet (Y-profil) er. Hvis Y-profilen er hyppig – altså at mange mænd har den – kan der være mange, der har afsat det biologiske materiale, der er fundet på et gerningssted. Det er med andre ord ikke så inkriminerende for den mistænkte, at han har den Y-profil – det har mange andre jo også, fortæller Mikkel Meyer Andersen.

Han forsætter:

- Men hvis profilen er sjælden, så er styrken af beviset (Y-profilen) større – for så er der jo ikke så mange andre, som det biologiske materiale kunne stamme fra. Og når de andre samtidig også skal stemme overens med andre beviser, så er det altså inkriminerende overfor den mistænkte at have en sjælden Y-profil, der stemmer overens med den, der er fundet på et gerningssted.

Mikkel Meyer Andersen var overrasket, da norsk politi i sin tid rakte ud til ham.

- Normalt forsker jeg i - og udvikler metoder til brug i retten med henblik på, at andre anvender metoderne. Det er eksempelvis sket med en metode, jeg har udviklet sammen med Poul Svante Eriksen fra AAU og Niels Morling fra Københavns Universitet, der er blevet anvendt i Tyskland, Schweiz og Norge. Den har jeg aldrig selv præsenteret resultater fra i retten, men det har andre. Vores anden metode var dog relativt ny, og der var ikke så mange som endnu har fået erfaring med at anvende den, fortæller han.

Metode med vidtrækkende perspektiver

Det er første gang, at DNA-materialer fra Y-kromosomer er sammenholdt med sådanne statistiske beregninger og brugt som bevismateriale i en drabssag i Norge. Mikkel Meyer Andersen og kollegaernes statistiske beregninger kan potentielt set ændre på, hvilke metoder der kan anvendes i fremtidens voldtægtssager og drabssager i hele verden.

- De to modeller kan bruges i andre drabssager og sager om seksuelle overgreb. Og jeg håber og regner med, at udbredelsen bliver større, siger Mikkel Meyer Andersen og tilføjer:

-Modellen, vi har lavet, bygger blandt andet på matematik, der er lavet for mange år siden. Noget matematik, man ikke vidste, kunne bruges på præcis denne måde. Så det understreger endnu engang, at det er vigtigt med grundlagsskabende forskning i matematik.