Af Jane Grønning Johansen, AAU Kommunikation og Public Affairs

Borgere fra tyndt befolkede områder har højere risiko for at begå selvmord. Børn, der er vokset op i socialt udsatte boligområder, er mere stressede senere i livet. Beboerne i udsatte boligområder indløser oftere en recept på psykofarmaka.

Det viser et nyt banebrydende forskningsprojekt fra Aalborg Universitet, som for første gang kobler store mængder register- og spørgeskemadata om mentalt helbred med en ny områdeinddeling af Danmark på mikroområder.

- Resultaterne viser, at det ikke er nok at kigge på individuelle faktorer, når vi skal forstå og forebygge mentale helbredsproblemer. Vi er nødt til at inddrage samfundsmæssige aspekter som det sociale og fysisk-geografiske miljø. Vores mentale helbred hænger sammen med, hvor vi bor, siger postdoc ved Aalborg Universitet Andreas Lindegaard Jakobsen, som står bag projektet.

Vigtig kortlægning

I studiet har Andreas Lindegaard Jakobsen brugt en ny områdeinddeling af Danmark, som er udviklet i forskningsgruppen SocMap ved Aalborg Universitet af lektor Rolf Lyneborg Lund.

Områdeinddelingen består af 8043 mikroområder, som Andreas Lindegaard Jakobsen kobler med registerdata om brugen af psykofarmaka og andre data om mentalt helbred. Resultaterne viser en kortlægning over befolkningens mentale helbred i de forskellige mikroområder.

Forskningsresultaterne viser blandt andet, at man er mere stresset i voksenlivet, hvis man siden 3-årsalderen er bosat i et socialt udsat boligområde. Resultaterne viser også, at man er i større risiko for at begå selvmord, hvis man er bosat i et tyndt befolket område. 

Resultaterne tegner desuden et billede af, at jo mere udsat et område er, jo større er sandsynligheden for, at beboerne indløser en recept på psykofarmaka, som fx antidepressiv medicin eller medicin mod angst. 

Omvendt viser resultaterne tilmed, at borgere bosat i ressourcestærke områder, med høj tillid mellem beboerne, i højere grad har et godt mentalt helbred.

En af forklaringerne på sammenhængen kan være, at beboere i ressourcestærke områder selv er socialt ressourcestærke, mens beboerne i socialt udsatte områder selv er socialt udsatte. Men selv når man tager højde for den enkelte beboers uddannelsesniveau, beskæftigelse og indkomst i de statistiske modeller, indikerer resultaterne, at området i sig selv hænger sammen med beboernes mentale helbred.

Område-inddeling har stor betydning

Forskningsresultaterne viser også, at det ikke er ligegyldigt, hvordan man måler og inddeler Danmark i forskellige områder eller nabolag. Sammenhængen mellem mentalt helbred og bopæl ses nemlig ikke, når man måler på sogne eller postnumre i stedet for mikroområderne.

Andreas Lindegaard Jakobsen påpeger, at man derfor risikerer at overse eller undervurdere vigtige geografiske forskelle, hvis man anvender administrative grænser såsom postnumre eller sogne i stedet for mikroområderne.