Af Charlotte Tybjerg Sørensen, kommunikationsmedarbejder
Foto: Privat

Hvorfor er det vigtigt for Danmark at have en plads i FN’s sikkerhedsråd, og hvilken betydning har FN for dansk sikkerheds- og udenrigspolitik?

Det var de to overordnede emner for dialogmødet, som var arrangeret af Jean Monnet-professor Søren Dosenrode, forskningsgruppen REGIS og Finn Reske-Nielsen, næstformand i FN-forbundet.

Skal sikre Danmark en plads i sikkerhedsrådet

Danmark går målrettet efter at få en plads i FN’s sikkerhedsråd i perioden 2025-26, og Holger K. Nielsen er særlig repræsentant for Danmarks kandidatur til pladsen. På mødet redegjorde han for, hvorfor det er vigtigt for Danmark at indtræde i sikkerhedsrådet. Det handler blandt andet om, at FN skal være med til at sikre at menneskerettighederne bliver overholdt, at bidrage til den generelle fred og sikkerhed og at kunne præge udviklingen mod bæredygtighed og grøn omstilling og at holde fokus på at løse klimaudfordringerne.

- Som småstat vil vi gerne være med til at sikre normer og regler, så det er ikke den stærkes ret, der gælder i international politik. Danmark vil gerne tage ansvar og have indflydelse, og så sikrer pladsen i Sikkerhedsrådet også, vi får netværk og erfaringer, som særligt Udenrigstjenesten vil få stor gavn af, siger Søren Dosenrode, som var moderator ved dialogmødet.

FN’s sikkerhedsråd består af 15 medlemmer, hvoraf de fem er faste – mens 10 pladser besættes af forskellige lande i en to-årig periode. Valget til den kommende periode finder sted i juni 2024.

Baggrunden for dialogmødet var blandt andet, at regeringen i sommeren 2022 udsendte en hvidbog Fælles om Fremtiden - en hvidbog om FN, Danmark og en verdensorden under pres. Heri begrunder og uddyber regeringen, hvorfor den prioriterer at styrke Danmarks FN-engagement med afsæt i strategien 'Fælles om Verden', som otte folketingspartier står bag. 

Fire udfordringer for Danmark

Lektor Rasmus Brun Pedersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, kom ind på de udfordringer, der er for Danmark på FN-niveau i disse år. Det første er den internationale orden og at menneskerettighederne er under pres, ikke mindst fra Kina og 'Det globale Syd'. Det andet er udfordringerne med bistand og udvikling: Der er en øget 'donorkonkurrence' – flere lande yder bidrag til udviklingslandene, f.eks. i Afrika. Men modsat blandt andet Danmark, som stiller krav om f.eks. kvinders rettigheder som modydelse for bistand, så stiller nye store donorlande ikke de samme krav. Også her er Kina er et eksempel. Fredsbevarende operationer er også en udfordring. Danmark deltager ikke i samme omfang som tidligere, og igen er det andre typer stater og aktører, der nu fører an. Den fjerde udfordring er, at netop de fredsskabende aktører nu også kan være private firmaer, hvoraf den russiske Wagnergruppe er en af dem. Den opererer f.eks. i Mali i samarbejde med regeringsstyrkerne der.

Vælges Danmark til FN’s sikkerhedsråd bliver det 5. gang, at vi er medlem. Senest var det i perioden 2005-2006.