Af Jane Grønning Johansen, AAU Kommunikation og Public Affairs

En ny rapport samler resultaterne fra et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet, der har undersøgt ’migrantarbejderes arbejdsmiljø og sikkerhed i den danske bygge- og anlægsbranche’. På papiret ser det ud til, at migrantarbejdere har færre arbejdsulykker end deres danske kolleger.

Rapporten viser, at kun ca. hver femte arbejdsulykke blandt migrantarbejdere fra det nye EU, som omfatter særligt Estland, Letland, Litauen, Polen og Rumænien, bliver registreret.

Ifølge forskerne bag rapporten er det et udtryk for en systematisk underrapportering af arbejdsulykker og et generelt fravær af det gode arbejdsmiljø. Og det er et stort problem ifølge Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Institut for Politisk og Samfund ved Aalborg Universitet, der er én af forskerne bag rapporten.

- Det er en kæmpe udfordring, at virksomheder i bygge- og anlægsbranchen systematisk underrapporterer migrantarbejderes arbejdsulykker, fordi vi er mere og mere afhængig af udenlandsk arbejdskraft, siger Laust Høgedahl og fortsætter: 

Han tilføjer, at det giver en unfair konkurrence for de virksomheder, som har styr på arbejdsmiljøet, når nogle virksomheder kan se en konkurrencefordel i at slække på arbejdsmiljøet.

Migrantarbejdere skal gemme sig for Arbejdstilsynet

Et andet resultat fra rapporten viser, at Arbejdstilsynets besøg udløser et arbejdsstop. Det fortæller flere migrantarbejdere gennem interviews. Migranterne bliver dermed pålagt at stoppe arbejdet, forlade byggepladsen og gemme sig, når Arbejdstilsynet kommer. Det forhindrer et effektiv tilsyn af arbejdsmiljøet, mener Laust Høgedahl.

- Rapporten viser, at migrantarbejderne lever under konstante trusler for fyring. De er på mange måder afhængige af arbejdsgiverne i frygt for at miste deres job, og derfor frygter de, hvad der kan ske, hvis tilsynet kommer, forklarer Laust Høgedahl og tilføjer, at det er tydeligt, at nogle virksomheder udnytter migranternes arbejdskraft på det groveste.

Blandede arbejdshold skal sikre det gode arbejdsmiljø

Rapporten viser desuden, at migranterne forskelsbehandles sammenlignet med danske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen. Gennem interviews med 86 migrantarbejdere fra 13 forskellige lande tegner der sig et tydeligt billede af, at migrantarbejderne skal arbejde hurtigere og mere end danskerne til en lavere løn, de mangler ordentlige instruktioner i opgaveløsningen og tildeles de farligste, hårdeste og mest beskidte opgaver på byggepladserne.

Det vidner om et arbejdsmiljø, hvor højt arbejdstempo og for mange timer opprioriteres, mens migrantarbejdernes sikkerhed nedprioriteres. Hvis migrantarbejderne prioriterer egen sikkerhed fremfor et højt arbejdspres, så straffes de ofte med fyring eller truslen om fyring. Det tangerer ifølge Laust Høgedahl til arbejdskriminalitet for migranterne.

Forskerne peger samtidig i rapporten på løsninger, der skal sikre det gode arbejdsmiljø for migranterne.

- Dét, der virker og sikrer et godt arbejdsmiljø for migrantarbejderne, er blandede sjak – at migrantarbejdere bliver godt integreret i det danske arbejdsmarked og arbejder sammen med danske lønmodtagere, lyder det fra Laust Høgedahl.

Fakta om forskningsprojektet

Forskerne fra Aalborg Universitet har over en toårig periode interviewet 86 migrantarbejdere fra 13 forskellige lande, der alle arbejder i byggeriet. Dertil kommer 37 interviews med faglige informanter, herunder arbejdsmiljøkonsulenter, -koordinatorer og projektledere ansat hos arbejdsgivere samt tilsynsmyndigheder, bygherrerepræsentanter, repræsentanter for arbejdsgivere og fagforeningsansatte. Projektet inddrager også analyser af registerdata vedrørende arbejdsulykker.

Forskningsprojektet estimerer på den baggrund, at ca. kun hver femte arbejdsulykke for migrantarbejdere fra nye EU-lande registreres. Forskningsprojektet giver også bud på, hvorfor underrapporteringen finder sted bl.a. pres på migrantarbejderne til at fortsætte arbejdet, via hjemsendelse og ignorere skaderne, ved at forhindre professionel medicinsk behandling og/eller fyring. Data viser eksempler på maskering, omgåelse og udnyttelse af uvidenhed som midler til at holde det reelle antal ulykker uden for registreringerne.

Forskningsprojektet er udvikling i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og modtaget økonomisk støtte fra 3F.