Blot få uger efter, at EU vedtog Right to Repair-direktivet om bedre muligheder for reparation af produkter, deltager de første elever i det nye initiativ Repair Camp. Målet er at give børn og unge en større forståelse af, hvordan hverdagsprodukter virker, og hvordan man i kampen mod den omfattende brug-og-smid-væk-kultur ofte kan reparere dem.

Hvad er et produkt lavet af? Hvor kommer materialerne fra? Hvor mange ressourcer er brugt til produktionen af et stykke tøj eller et par høretelefoner? Hvis man skal forsøge at ændre forbrugsmønstre, er det vigtigt at forstå, hvordan hverdagslivets produkter fungerer, og hvilken betydning det har at vedligeholde dem eller kunne reparere dem. Men i dag lærer de færreste at forstå, hvordan de produkter vi omgiver os med virker, og det betyder, at når brødristeren, computeren, smartphonen eller vaskemaskinen går i stykker, bliver de i mange tilfælde bare smidt ud og erstattet.

- I dag designes rigtig meget elektronik, så det ikke kan skilles ad. Det gælder alt fra små billige cykellygter over digitalure til vaskemaskiner. Og når det ikke kan skilles ad, så betyder det, at det bliver smidt ud, når det går i stykker, siger forklarer Linda Nhu Laursen, der er forskningsleder ved Aalborg Universitets Design Lab og står bag det nye Repair Camp-initiativ.

- Vi håber, at eleverne, der skal deltage i vores mange camps, får øjnene op for, hvor vigtigt det er, at vi reparerer i stedet for at smide ud, så de kan tage deres nye viden med hjem til deres forældre og tage den med videre i livet. Vores før-studier viser, at nogle børn slet ikke ved, at ting faktisk kan repareres.

I den kommende tid bliver der afholdt Repair Camps for flere end 100 børn og unge på skoler, hvor frivillige fra Repair Café Danmark og holdet fra AAU Design Lab skaber en praktisk læringssituation for børnene. Efter at have testet konceptet, afholdes den første rigtige Repair Camp med 6.A på Klostermarksskolen i Aalborg tirsdag d. 14. maj. Alle elever medbringer et produkt, som er gået i stykker, og med hjælp fra AAU Design Lab og frivillige fra Repair Café Danmark bliver eleverne selv involveret i, hvordan man kan reparere visse produkter frem for blot at kassere dem. I stedet for at have en tegning, en perleplade eller en lerskål med hjem, vil deltagerne i stedet kunne fremvise deres reparation af de ellers ødelagte produkter for venner og familie.

Behovet for at reparere i stedet for blot at kassere er stort. Over de sidste 20 år er danskernes forbrug steget markant, og ifølge Danmarks Naturfredningsforening smider en dansker årligt i gennemsnit 23,9 kg elektronikaffald ud og køber mere end 16 kg tøj, hvilket er dobbelt så meget som i år 2000.

- Vi er nødt til at forholde os kritisk til vores forbrug og skabe en ny trend, hvor det ødelagte, patinerede og brugte ikke er grimt, men blot har en anden æstetik, og hvor vi sætter pris på de små historier, der gemmer sig bag et produkt, der har holdt længe, er blevet repareret eller syet om til noget andet, pointerer Linda Nhu Laursen.

Også på europæisk plan har man fået øje på udfordringen. I slutningen af april vedtog EU direktivet Right to Repair, som blandt andet stiller større krav til virksomheder om forbrugernes mulighed for at reparere produkter og kræver, at det skal være lettere at åbne og lukke produktet. I løbet af de kommende to år skal de nye EU-regler implementeres i de enkelte landes lovgivning.

Repair Camp-projektet er finansieret af Spar Nord Fonden med 400.000 kr.

- Med Repair Camps ser vi en helt konkret måde at arbejde med bæredygtighed på, hvor skolebørn i fællesskab lærer at tage ansvar for de elektroniske produkter, de omgiver sig med. De får skærpet deres bevidsthed om, hvilke aftryk produkterne sætter på kloden, og hvordan deres levetid lavpraktisk kan forlænges. Det er en konstruktiv måde at udruste børnene på, og det er en pragmatisk tilgang til klimabekymringerne, som vi ved – et stykke hen ad vejen – også havner på børnenes skuldre, siger Bo Uggerhøj, der er direktør i Spar Nord Fonden.