Biogene materialer – dvs. ting, vi kan høste på marker, i skovene og i vandet – bør spille en meget større rolle i produktionen af byggematerialer. Det mener seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen fra BUILD, Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet. Sammen med sine kollegaer forsker han i, hvordan byggeriet i Danmark kan blive mere bæredygtigt og bidrage til den grønne omstilling.

Et af de områder, hvor potentialet er størst, er i højere grad at anvende biogene materialer i stedet for sten, grus, beton og stål alle de steder, hvor biogene materialer kan give samme funktion.

- For eksempel kan knuste muslingeskaller erstatte sand, grus og løse lerklinker i de kapillarbrydende lag til at forhindre opstigende fugt. Derfor giver det god mening at anvende dem som afretningslag og kapillarbrydende lag under isoleringen i terrændækket for at forhindre fugt i at trænge op i konstruktionen. Det gør de lige så godt som mineralske materialer, som jo i sagens natur er begrænsede ressourcer. Vi kan ikke blive ved med at grave sand, grus og sten op af jorden eller nedbryde bjerge. Fortsætter vi, som vi gør i dag, bliver vi generationen, som tømmer ressourcen, siger han.

Bygninger som CO2-depoter

I forbindelse med den grønne omstilling udgør byggeriet i Danmark på den måde en stor, uudnyttet ressource. Vi har nemlig en tilbøjelighed til ofte at bruge beton og andre mineralske produkter i konstruktioner, hvor man lige så godt kunne have brugt træ eller andre organiske materialer, fortæller Torben Valdbjørn Rasmussen.

- Beton er godt i fundamenter, i de nederste etager af høje bygninger og i konstruktioner, der skal bære stor vægt. Der er steder, hvor det giver virkelig god mening at bruge beton, men vi kunne sagtens bruge meget mere organisk materiale i byggeriet. Selv de træhuse, vi bygger herhjemme, kan bruge meget mere træ i konstruktionen, end de gør i dag, siger han.

På den måde ville man gøre miljøet og den grønne omstilling en stor tjeneste. Fordi træ og andre organiske materialer høster CO2 fra atmosfæren, frigiver ilten og bruger kulstoffet til at danne vækst, fungerer de som en form for CO2-lagre. Jo mere organisk materiale vi bruger i byggeriet, jo mere CO2 forhindrer vi, at der slipper ud i atmosfæren - så længe husene står. Potentielt ville vi i Danmark alene kunne lagre op mod 100 millioner tons CO2 i byggeriet over de næste 50-75 år, hvis vi blev bedre til at anvende biogene byggematerialer.

Klimaregnskab bremser grøn udvikling

Alligevel er Torben Valdbjørn Rasmussen tilbageholdende med at anbefale, at vi bruger mere træ i byggeriet lige nu. I hvert fald kun hvis træet er dyrket og produceret i Danmark. Så tæller de nemlig med i det danske CO2-regnskab. Det gør alt det træ ikke, som byggesektoren importerer fra udlandet – og dermed falder det politiske incitament til at støtte op om den grønne omstilling på det punkt.

- Vi er i en situation, hvor det politisk giver mere mening at bruge ressourcer på at få Aalborg Portland til at udlede mindre CO2 i sin produktion af cement til hele verden, end på at understøtte at vi bliver bedre til at bruge træ i byggeriet herhjemme. Aalborg Portlands CO2-udslip tæller med i vores nationale regnskab, men det gør rabatten fra de udenlandske trævarer ikke, forklarer han.