Tekst af Charlotte Tybjerg Sørensen, kommunikationsmedarbejder
Billede: Colourbox

I de to forskningsartikler, udgivet i henholdsvis Social Policy and Administration og Social Policy and Society, giver Rasmus Lind Ravn bud på, hvor blandt hvilke arbejdsgivere, der er størst sandsynlighed for at lykkes med at integrere flere flygtninge på arbejdsmarkedet, og hvad praktikere kan være opmærksomme på, når der formidles arbejdskraft til arbejdsgivere.

Begge artikler baserer sig på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt danske arbejdsgivere i juni 2019.

Seks forskellige typer arbejdsgivere

I den første artikel har Rasmus Lind Ravn undersøgt, hvilke typer af arbejdsgivere der henholdsvis ansætter eller ikke ansætter flygtninge. Og på baggrund af hierarkiske klyngeanalyser har Rasmus Lind Ravn udviklet en kategorisering; en typologi over arbejdsgivere. For dem, der ansætter flygtninge, er drevet af forskellige bevæggrunde og motiver her. De kan opdeles i tre typer; knights, knaves and squires (riddere, landsknægte og væbnere).  

• Ridderne er primært drevet af et ønske af at udvise social ansvarlighed, og de har et positivt syn på personer med flygtningebaggrund. Der er dog et sammenfald med deres ønske om at udvise social ansvarlighed og deres egeninteresse.
• Knægtene er primært drevet af deres egeninteresse, og mener ikke, at de har et socialt ansvar for at ansætte flygtninge. På trods af de i praksis ansætter flygtninge, er de forbeholdne på grund af en bekymring om relevant erhvervserfaring.
• Væbnerne minder på nogle punkter om ridderne. De er drevet af et ønske om at udvise social ansvarlighed, men har, som knægtene, forbehold mod at gøre det, grundet bekymringer om flygtninges erhvervserfaring.

Rasmus Lind Ravn har også opdelt arbejdsgivere, som aldrig har haft flygtninge ansat, i tre; aspiring knights, knights of fortune, og commoners (aspirerende riddere, lykkeriddere og almuen/de jævne).

• De aspirerende riddere udviser positive holdninger på de fleste parametre - for eksempel ønsker de at udvise social ansvarlighed, og de er karakteriseret ved et fuldstændigt fravær af negative opfattelser af flygtninge. 
• Lykkeridderne mener ikke, at de er forpligtet til at udvise social ansvarlighed, og de har ikke flygtninge ansat, fordi det ikke har været i deres egeninteresse.
• Almuen udgør hovedparten af de danske arbejdsgivere, og de er en særlig variant blandt de egeninteresse- fokuserede arbejdsgivere. Kun et fåtal af almuen mener, de har et socialt ansvar for at ansætte flygtninge, de ser flygtninges erhvervserfaring som en barriere, og kun et fåtal er af den opfattelse, at flygtninge er motiverede til at arbejde.

Sammenfattende har de seks arbejdsgivertyper altså forskellige holdninger, forudantagelser og motiver for at ansætte eller undlade at ansætte personer med flygtningebaggrund.

-  Det nye her er udviklingen af nuancerede arbejdsgivertypologier og konstateringen af, at arbejdsgivere er forskellige i deres motivation for at have eller ikke have flygtningeansatte, siger Rasmus Ravn Lind.

(Artiklens yderligere analyser viser i hvilke brancher de forskellige arbejdsgivertyper typisk er at finde, og det diskuteres hvilke arbejdsmarkedspolitiske strategier, der kan benyttes til at engagere flere arbejdsgivere i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats).

Holdninger og arbejdspladskarakteristika hos dem, der ansætter flygtninge

I den anden artikel beskriver Rasmus Ravn Lind hvilke arbejdspladsfaktorer, karakteristika og arbejdsgiverholdninger, der er forbundet med en højere sandsynlighed for at have personer med flygtningebaggrund ansat på arbejdspladsen.

- Jeg forventede, at der ville være en positiv sammenhæng mellem på den ene side holdninger til social ansvarlighed og flygtninge, tidligere social ansvarlig praksis på området og samarbejde med jobcentret og på den anden side, at have personer med flygtningebaggrund ansat på arbejdspladsen, fortæller Rasmus Ravn Lind.

Analyserne viser, at forudantagelser om flygtninge, holdninger til social ansvarlighed og eksisterende CSR-praksis (i form af have andre udsatte grupper ansat, og at have tidligere erfaringer med at have flygtninge ansat) spiller en rolle i forhold til eksisterende ansættelsespraksis.

- Det indikerer, at arbejdsgivernes holdninger og erfaringer er væsentlige faktorer i den arbejdsmarkedsintegration af flygtninge, siger Rasmus Lind Ravn.

Analyserne viser også, at der er en positiv sammenhæng mellem at være blevet kontaktet af jobcenteret - med henblik på at ansætte en flygtning eller få en flygtning i praktik - og at have personer med flygtningebaggrund ansat.

- Det indikerer, at en proaktiv og opsøgende virksomhedsindsats fra jobcentrenes side kan bidrage til at få flere personer med flygtningebaggrund i beskæftigelse, siger Rasmus Ravn Lind.

Rasmus Ravn Linds forskningsartikler er med til at vise, hvordan den beskæftigelsesrettede integrationsindsats potentielt kan forbedres og målrettes.

- De giver et bud på, hvor der blandt hvilke arbejdsgivere, er størst sandsynlighed for at lykkes med at integrere flere flygtninge på arbejdsmarkedet, og hvad praktikere kan være opmærksomme på, når der formidles arbejdskraft til arbejdsgivere, siger Rasmus Ravn Lind.

Verdensmål:

1: Afskaf fattigdom

8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

10: Mindre ulighed

Vil du læse mere?

• Rasmus Lind Ravns forskningsprofil
• CARMA - Center for Arbejdsmarkedsforskning