Spring til indhold
ForsideAAU's alumnenetværkPortrætterDimittendportrætterDimittendportrætter fra Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige FakultetAAU Business School

Artikel

Anna Frei - Finansassistent ved Nautimated Technologies og Landskasserer ved United Nations Youth Association

Annas drøm som nyuddannet er enkel og simpel! Hun vil gerne finde et fuldtidsjob, hvor hun starter i en relevant stilling som nyuddannet, dvs. trainee, graduate, assistent, andre junior stillinger.

Artikel

Anna Frei - Finansassistent ved Nautimated Technologies og Landskasserer ved United Nations Youth Association

Annas drøm som nyuddannet er enkel og simpel! Hun vil gerne finde et fuldtidsjob, hvor hun starter i en relevant stilling som nyuddannet, dvs. trainee, graduate, assistent, andre junior stillinger.

Blå bog for Anna Frei

  • Fødeår og –by: 1997, Tallinn
  • Uddannelse på AAU: Cand.merc. Organisation og Strategi
  • Fakultet: DET HUMANISTISKE OG SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
  • Institut: Aalborg University Business School
  • Dimissionsår: 2023
  • Nuværende job: Finansassistent ved Nautimated Technologies og Landskasserer ved United Nations Youth Association

Artiklen er mere end 30 dage gammel og afspejler alumnens karriere på det pågældende tidspunkt. Alumnen kan siden artiklen blev skrevet således have ændret karrierevej

Hvad er dine drømme som nyuddannet ift. at anvende din uddannelse og din faglighed?

Jeg har færdiggjort en bred uddannelse inden for erhvervsøkonomi (omfatter flere faglige områder som finans, markedsføring, organisation og strategi, HRM, m.fl.) og har specialiseret mig i praksis som regnskabsmedarbejder, både hos en privat virksomhed (Nautimated Technologies) og en frivillig organisation (United Nations Youth Association). Min drøm som nyuddannet er enkelt og simpelt - jeg vil gerne finde et fuldtidsjob, hvor jeg starter i relevante stillinger som nyuddannet, dvs. trainee, graduate, assistent, andre junior stillinger, osv.

Jeg ser frem til at anvende praktiske kompetencer på universitetet inden for finans, eksempelvis færdigheder i eksternt regnskab og økonomistyring fra bacheloruddannelsen (HA) og fra strategisk ledelse (finans, produktion, planlægning) fra Cand.merc. Organisation og Strategi.

På samme tid vil jeg umiddelbart gerne realisere mine faglige kompetencer, tilegnet på de to arbejdspladser, værende diverse regnskabsopgaver, deriblandt bogføring, og finansiel rapportering. Derfor gennemskuer jeg ledige stillinger, hvor der kræves min uddannelse og min faglighed.

Tænkte du dine ønsker til karriere/job ind i dit studieforløb? I så fald hvad har dine valg betydet? 

Jeg har altid fornemmet, at mine faglige interesser læner sig op ad økonomi og regnskab. Jeg blev ganske inspireret af fagene Eksternt Regnskab og Økonomistyring på HA, som jeg fandt meget interessant. Denne interesse har haft en stor indflydelse på mine valg, og hvad disse valg har betydet i min faglige udvikling og karriererejse. I sommeren efter det første år på kandidatuddannelsen har jeg besluttet, at jeg gerne vil genopfriske mit kendskab af eksternt regnskab (der blev til mit primære interesseområde) og lære noget nyt i faget. Så tog jeg flere online kurser og modtog certificeringer.

Efterfølgende havde jeg satset på at finde et relevant praktikforløb, hvor jeg kan anvende disse kompetencer - og det fandt jeg på AAU Jobmesse. Det var en praktik som finansassistent (regnskabsmæssigt arbejde) i Nautimated Technologies, hvor jeg ved praktikkens afslutning blev ansat på deltid i samme stilling.

Jeg bestemte også, at jeg vil berige min profil, så jeg meldte mig ind United Nations Youth Association som frivillig regional økonomichef (finansieringsansvarlig) i Aalborg og senere landskasserer (bogholder, budget- og finansieringsansvarlig, bestyrelsesmedlem) for hele organisationen i Danmark.

Lige nu er jeg færdiguddannet og har relevant erhvervserfaring, et CV, som jeg er stolt af, og en større grad af selvsikkerhed end før.

Hvilke erfaringer i overgangen fra dit studieliv til dit arbejdsliv vil du videregive til igangværende studerende eller nyuddannede? 

Jeg vil i hvert fald anbefale igangværende studerende at engagere sig i så mange faglige aktiviteter som muligt og besøge jobrelaterede begivenheder (fx jobmesser).
Det kan være AAU Case Competition eller lignende, frivillig deltagelse i forskningsprojekter, AAU jobmesser, Student Advisory Board, frivillige organisationer (fx UNYA, AIESEC).

Det er klart, at AAU er den rigtige plads for at finde disse aktiviteter, så tjek jeres indbakke. En AAU Jobmesse har givet mig en fin start på min karriere - jeg fandt en praktikplads og første arbejdsplads (faglig).

Prøv alt muligt: tilmeld dig alle mulige begivenheder; søg, hvor du kan søge; tal med hvem du kan tale med; tag chancer alle steder.

Hvad er dine favoritminder fra AAU?

Mine favoritminder går tilbage til bacheloruddannelsen, både fagligt og socialt. Hvad faglige miner angår, så tog jeg mit yndlingsfag, Eksternt Regnskab, på bacheloruddannelsen, hvor jeg fandt ud af, at det brænder jeg virkelig for. Jeg begyndte dengang at forestille mig som specialist på området i fremtiden, altså jeg fandt mig selv dengang.

På fjerde semester prøvede jeg for første gang at skrive et semesterprojekt individuelt, hvilket endte med en stor succes. Ifm. dette individuelle projekt mødte jeg også en vejleder, som ændrede min opfattelse af mig selv som studerende og inspirerede mig til at tro på mine kræfter og evner.
Det var også en fornøjelse at arbejde med ham på mit bachelorprojekt.

Ud over faglige minder har jeg også sociale minder. Jeg mødte mange flinke medstuderende, som jeg deler rare fritidsminder med.

Ser du fortsat nogen fra din studietid?

Jeg så sidste sommer en klassekammerat fra bacheloruddannelsen. Det var spændende at høre om hans rejse efter AAU.

Hvilket råd ville du give dig selv som ny studerende på AAU idag?

Jeg ville sige til mig selv som ny studerende, at jeg vil skulle søge praktik og job, hvilket kan være en frustrerende proces. Bliv ikke slået ud af afslag - tro på dine kræfter/evner og bliv ved at give dit bedste på studiet, ved ekstraskolære aktiviteter og med mennesker du møder.

Det er også vigtigt at blive ved dine faglige interesser, hvis du brænder for noget. Jeg prøvede at søge andre jobs end regnskabsmæssige, men jeg brændte bare ikke så meget for dem. Jeg er egentligt glad for, at jeg ikke fik dem. Ellers var jeg måske ikke endt op, hvor jeg er i dag.