Portræt
Helene Krogsgaard Mikkelsen - Specialkonsulent hos Fællessekretariatet for Det Centrale Handicapråd og Frivilligrådet
Portræt
Helene Krogsgaard Mikkelsen - Specialkonsulent hos Fællessekretariatet for Det Centrale Handicapråd og Frivilligrådet
Portræt
Portræt
Blå bog for Helene Krogsgaard Mikkelsen
Jeg er ansat i centraladministrationen, under Social-, Bolig- og Ældreministeriets koncern.
Jeg har det daglige ansvar for sekretariatets økonomi og administration. Herudover er jeg forretningsrådgiver og sparringspartner for sekretariatschefen, fha. sekretariatets drift. Udover mine arbejdsopgaver bruger jeg også tid på at efteruddanne mig, da jeg er i gang med diplomuddannelsen i ledelse, som jeg forventeligt færdiggøre i 2025..
At man aldrig er for gammel til at lære noget nyt.
Verden, og i høj grad centraladministrationen, er under konstant pres og forandring, og det ændrer ofte på de processer mit arbejde er omgivet af. Derfor er omstillingsparathed en nødvendighed, hvilket ofte kaster nye arbejdsopgaver af sig.
Derudover har det at have et ungdoms-/studiejob givet mig forståelsen af at være på en arbejdsplads. Undervejs på mit studie valgte jeg bevidst ikke at søge studierelevant arbejde, hvilket for mange virkede uforståeligt. Men jeg ved, at den forretningsforståelse og viden jeg har fået fra de jobs jeg varetog på det private arbejdsmarked under uddannelsen, har givet mig en stor fordel i at forstå arbejdsmarkedets sammensætning og hvordan man agerer på en arbejdsplads.
Desuden har arbejdslivet vist mig, at stort set ingen går op i ens eksamensbevis, udover én selv. Derfor vil mit råd, de studerende ikke har bedt om, være, at man trækker vejret, fremfor at lade karaktererne være en bestemmende faktor for, hvad man kan og vil i sit liv. Vilje, arbejdsomhed og oprigtig interesse slår til enhver tid karakterer, medmindre du ønsker at være forsker. Så tjekker man lige kravene inden ;-) Og lige for at dementere, er der intet galt i at arbejde for de bedste karakterer. Man skal gøre det man er mest tryg ved, men vid blot, at man på langt de fleste arbejdspladser ansætter hele mennesker - Ikke eksamensbeviser.
At få tildelt ansvar.
Jeg vokser personligt og fagligt, når jeg bliver budt høj grad af tillid. Det flugter med min person, da jeg er grundig og perfektionistisk anlagt i mit job.
Selvom mit job indebærer daglig styring, er jeg som menneske ikke udpræget fan af styringsregimer eller stram hierarkisk ledelse. Derfor motiverer det mig at finde det krydsfelt, hvor mine gode kollegaer, chefen og jeg finder den bedste løsning eller det bedst mulige resultat, for at kunne understøtte sekretariatsfunktionen og rådenes virke.
Her driver det mig i særlig grad, at jeg får rum til at udforske min faglighed og stille min nysgerrighed. Den tilgang har givet mig muligheder på min nuværende arbejdsplads, som jeg med sikkerhed ikke havde fået i samme grad, andre steder.
Mit bedste minde er de venskaber som blev skabt på tværs, under basis, til studerende på øvrige uddannelser. De sociale fællesskaber jeg blev en del af undervejs på studiet, har bidraget til at gøre mig til den person jeg er i dag. Derfor er venskaberne klart det bedste minde jeg har.
De er ikke bare venskaber, men også faglige fællesskaber, hvori man kan drøfte og udfordre hinanden, fra det arbejdsmæssige udgangspunkt, vi hver især har i dag.
Herudover står min ansættelse som koordinator for studiestarten i 2014 også som et fremtrædende minde. Det var fedt, at det var studerende, der fik ansvaret for at understøtte de nye studerendes første tid.
Der er to ting som jeg har taget med mig fra AAU:
Klarest for mig står de metodiske kompetencer, som jeg dagligt benytter mig af i mit job. Man kan undervejs på studiet godt sætte spørgsmålstegn ved nødvendigheden, men det er bare enormt vigtigt at have styr på, hvorfor vi gør, som vi gør.
Herudover er samspillet med andre studerende enormt vigtigt, og det var også grunden til, at jeg valgte AAU, da det praksisnære projektorienterede arbejde var dominerende for universitetets arbejdsform. Forståelsen af, hvordan mennesker arbejder bedst sammen, er også noget jeg bærer videre i mit arbejde i dag.
Jeg har ikke taget den direkte vej til universitetet, da jeg oprindeligt ønskede at være dyrepasser. Men da jeg ikke kunne finde en læreplads, begyndte jeg at arbejde hhv. tre år fuldtid hos Bilka og to år fuldtid hos TDC. Det betød, at jeg først sent kom i gang med at læse, og jeg valgte derfor den “hurtige” vej til universitetet, ved at tage en HF, som 23-årig.
Jeg var oprigtigt i tvivl, da jeg skulle angive min 1. prioritet. Jeg blev grebet af stress over, at jeg følte jeg skulle “vælge rigtigt”, denne gang. Mit valg stod mellem Politik og Administration og Jura, og på sidste dagen for ansøgningsfristen, blev valget om at læse P&A truffet. Sidenhen har min gode juristveninde og jeg joket om, at jeg valgte forkert, da jeg i dag også har berøringsflade ind i det juridiske arbejde, og finder det enormt interessant. Sådan er det at være læringsparat og vidensnørd :-)
Jeg valgte P&A, da jeg først og fremmest havde udviklet interesse for politisk debat, fandt samfundsfag enormt interessant og politik har interesseret mig siden jeg var barn. Herudover havde jeg en ideologisk drevet tanke om at ville undersøge teoretiske principper for politikudvikling, og ville gennem studiet undersøge alt hvad jeg kunne om EU.
Undervejs flyttede min interesse sig dog, og jeg blev mere interesseret i de fag der vedrørte samfundsøkonomi og økonomistyring, og jeg tog samtlige af de valgfag, som havde med økonomi eller styring at gøre. Her fik jeg første gang fornemmelsen af at lære noget der - udover metodefagene - var brugbart i praksis.
Tag et semester udenlands - Det ville jeg ønske jeg selv havde gjort.
Spiller pool på konkurrenceplan og er 5-dobbelt dansk mester for kvinder. Det tager meget af min fritid, og jeg har en god chef, som giver tilladelse til frihed, når pool-sporten kalder
Opret forbindelse til Helene
More portraits?