Hvad drømmer/drømte du om som nyuddannet?

Som nyuddannet i august måned 2016 drømte jeg i meget store og ukonkrete overskrifter i forhold til jobmuligheder. I korte træk drømte jeg om at finde et arbejde, hvor jeg i et eller andet omfang kunne gøre brug af mine uddannelsesmæssige kompetencer. Samtidig var et vigtigt element for mig, at jeg ville ende på en arbejdsplads med et velfungerende arbejdsmiljø, hvilket i min verden bl.a. inkluderer gode kolleger. Men hvor finder jeg sådan en arbejdsplads? Jeg søgte forskellige stillinger i store dele af landet og var på den måde – ærligt talt – mest af alt bare ude efter at få et job. Mit første rigtige job.

Hvad gjorde du for at forberede dig til livet efter studierne?

I studietiden sørgede jeg for at netværke med de mennesker, som jeg i løbet af uddannelsen – eksempelvis via projektsamarbejder, studiepraktik, studiejob eller andet – var kommet til at kende. Efter studiet deltog jeg i forskellige sociale og faglige arrangementer, oplæg, minikurser og en mentorordning gennem diverse foreninger. Generelt var det vigtigt for mig at foretage mig nogle ting, som fik mig ud af lejligheden og ud i mødet med andre mennesker. Det gav mig lejlighed til at høre deres historier og byde ind med mine egne erfaringer. Desuden tilbragte jeg en del tid med tidligere medstuderende, som var i samme båd som mig, og på den måde kunne vi støtte hinanden gennem jobsøgningsjunglen.

Hvad er/var dine forventninger til arbejdslivet?

Mine forventninger til arbejdslivet var primært rettet mod to ting: For det første at min reelle arbejdstid ville blive mere struktureret. Som studerende var jeg knap så god til at opretholde en sund balance mellem studielivet og fritidslivet, hvilket, jeg forventede, ville ændre sig i arbejdslivet. Den anden forventning til arbejdslivet var, at jeg i mit første job skulle aflære flere af de akademiske arbejdstraditioner. Lidt ligesom når man får kørekort: Det første, man skal lære, efter man består køreprøven/eksamen, er, hvordan man rigtigt kører. Nu skulle jeg lære at bruge mine akademiske kompetencer i et (for mig) ikke-akademisk miljø.

Hvordan oplevede du tiden lige efter, at du var blevet færdig på universitetet?

Det var en meget blandet oplevelse lige efter dimissionen. Det var til tider som om, at jeg ikke fik og/eller ikke tog mig tid til at være stolt over at have gennemført en lang videregående uddannelse, fordi jeg ikke havde et job med det samme. Personligt var jeg splittet mellem både at have brug for et pusterum (efter at have knoklet igennem med specialet), men samtidig også en gejst og energi for at komme i gang ude i ”den virkelige verden”.

Nogle dage var jeg frustreret over at opleve, at dele af min omverden fik mig til at føle, at jeg var en fiasko, og dét at tage en lang uddannelse bare var spild af tid, hvis jeg ikke kunne få et job med det samme. Jeg havde netop valgt sociologiuddannelsen, fordi det er et felt, jeg har stor passion for og heldigvis også kompetencer inden for, og også fordi en lang uddannelse – i min optik – måtte gøre mig mere attraktiv på arbejdsmarkedet. Jeg oplevede et behov for at måtte forsvare mig og mine valg, hvilket fik mig til at tvivle på selvsamme. Det samfundsmæssige pres og manglende anerkendelse for min store jobsøgningsindsats, synes jeg, var rigtig hårdt.

Hvad har overgangen fra at være studerende til at være færdiguddannet betydet for din identitet og selvopfattelse? Hvordan har du tacklet en evt. ændring?

Det er et svært spørgsmål. Umiddelbart har jeg oplevet en nødvendighed i at skulle ændre min forståelse af, hvordan jeg som nyuddannet bedst mulig kunne sælge mig selv. Som nyuddannet har jeg et stykke papir, hvorpå der står, at jeg kan noget bestemt – at jeg er en potentiel ressource på arbejdsmarkedet. Det var som om, at det hele var lidt mere seriøst, da jeg først var dimitteret, hvilket sikkert er sundt nok. Men som studerende var det på en eller anden måde lidt mere lovligt at træde ved siden af.

En anden ting, som har haft betydning i overgangen fra at være studerende til at være færdiguddannet, har været at finde min arbejdsidentitet. En ting er at være uddannet sociolog, men ligesom med så mange andre universitetsuddannelser så findes der sjældent kun én type sociolog. Hvilken type var jeg? Hvilken type ville jeg gerne være? Hvor meget betød det første job for denne identitetsproces og min fremtidige praksis? Det var i hvert fald nogle af de tanker, jeg sad med som jobsøgende og egentlig stadig tænker over engang imellem.

Oplever du, at andres syn på dig har ændret sig, idet du gik fra studerende til færdiguddannet? I så fald hvordan?

Nej det synes jeg ikke.

Er du kommet i job?

Ja, jeg arbejder i dag som akademisk planlægger i Ældre- og Handicapforvaltningens Fagcenter for Autisme og ADHD under Aalborg Kommune. En stillingsfunktion som jeg i første omgang ikke helt vidste, hvad indebar – og i øvrigt stadig er ved at lære. Med masser af gåpåmod og hamrende gode kolleger er det en leg at befinde sig på arbejdsmarkedet. Jeg oplever, at min faglighed og personlighed vokser med stillingen i takt med varigheden af min ansættelse.

Hvor lang tid gik der, fra du dimitterede til du kom i job? Og hvordan oplevede du perioden som ledig?

Det gik fire måneder, fra jeg dimitterede, til jeg kom i job. Når jeg i dag tænker tilbage på ledighedsperioden, synes jeg overvejende, at det var en frustrerende tid. Det skyldes primært, at jeg havde en oplevelse af at være lidt utilstrækkelig på arbejdsmarkedet, og jeg var bekymret for, hvordan min fremtid mon så ud.

På den positive side valgte jeg også at betragte tiden som en læringsperiode. Eftersom jeg ikke var fast besluttet eller afklaret om, hvilken type stilling jeg ønskede mig, så fik jeg via jobsøgningsprocessen indsigt i, hvilke typer stillinger og arbejdsfelter, jeg kunne indtænke min uddannelse og ikke mindst se mig selv i. Det var en positiv oplevelse, fordi der var langt flere arbejdsområder, end jeg havde forestillet mig, og det gav lidt mere ro i maven og sindet.

Hvordan har du oplevet overgangen fra universitetet til arbejdsmarkedet, og hvordan har du håndteret denne overgang?

Overgangen fra universitetet til arbejdsmarkedet har for mig ikke været så voldsom, fordi jeg både har haft studiejob undervejs og tidligere arbejdserfaringer, hvilket har betydet, at den anderledes form for ansvar, som er en del af et job, ikke falder mig unaturligt.

En bemærkelsesværdig forskel for mig er dog, at jeg i min nuværende stilling er langt mere afhængig af andre, end jeg har været på universitetet gruppearbejdet til trods. Det er ikke nødvendigvis et onde, men i hvert fald et aspekt jeg fortsat skal lære at acceptere.

En anden glædelig oplevelse med overgangen har været oplevelsen af, at mine metodiske og analytiske kompetencer fra uddannelsen er brugbare i virkeligheden. Samtidig synes jeg, at det er vigtigt at sige, at jeg bestemt befinder mig i en læringskurve, hvor jeg løbende finder ud af do’s and don’ts på arbejdspladsen, men der er heldigvis også plads til og forståelse for, når jeg laver fejl.

Arbejder du sammen med folk med en anden faglig eller uddannelsesmæssig baggrund? I så fald hvordan oplever du det?

Ja, jeg arbejder sammen med op til flere andre med både en anden faglig og uddannelsesmæssig baggrund.

I min optik er det udfordrende på en givende måde at arbejde med kolleger, der har en anden faglig og/eller uddannelsesmæssig baggrund, fordi det tvinger mig til at blive skarpere i mine argumenter. Samtidig giver flere forskellige perspektiver en bedre opgaveløsning, fordi divergerende nuancer samles.

Hvad har du mest glæde af at have med dig i rygsækken fra AAU og hvad føler du, at du mangler?

Jeg har med fra AAU, at jeg kan gå til enhver opgave og/eller udfordring med analytisk sans og forståelse for at dekonstruere indholdet med henblik på at samle de mest relevante tråde igen. Det gavner mig specielt, når der er nye ting, jeg skal sætte mig ind i. Derudover har det store fokus på gruppearbejdet øget mine samarbejdsegenskaber og gjort mig skarpere på både mangler og kompetencer.

Der er helt sikkert flere ting, jeg oplever at have manglet, men det er ikke noget, som AAU nødvendigvis skal understøtte.  

Har du gjort dig nogen erfaringer, som du vil give videre til studerende eller nyuddannede?

Jeg har gjort mig tre erfaringer, som måske kan hjælpe andre: Det første er, at man skal have tålmodighed som nyuddannet og forsøge ikke at lade sig påvirke for meget af de systemer, som ellers prøver at presse en. Der findes ikke én rigtig måde at være ledig på, man skal finde sin egen måde og lytte til sig selv.

Det andet råd er at gøre brug af de mange gratis tilbud, som findes. Det kunne eksempelvis være faglige arrangementer i fagforeningen. Det hjalp mig rigtig meget at holde mig i gang og komme ud at møde nye mennesker såvel som bekendte.

Det tredje råd er: Udnyt mulighederne for studiejob og studiepraktik. Jo mere relevante des bedre, men et irrelevant studiejob er stadig bedre end ingenting.

Hvilke forventninger har du til AAU Alumni?

Mine forventninger til AAU Alumni er, at netværket skaber mulighed for at kunne netværke. Det vil sige, at der faciliteres relevante og spændende arrangementer. Desuden må AAU Alumni gerne stå til rådighed ift. sparring om diverse udfordringer, der kan opstå i løbet af ens arbejdsliv.