Spring til indhold
Forside

Nyhed

Alle sociale arrangementer på AAU CPH aflyses

Lagt online: 08.09.2020

Et stigende antal tilfælde af coronasmitte i blandt andet København har fået myndighederne til at udmelde særlige restriktioner i 18 kommuner. Det betyder blandt andet, at alle sociale arrangementer på AAU CPH frem til og med mandag den 21. september aflyses med øjeblikkelig varsel.

Nyhed

Alle sociale arrangementer på AAU CPH aflyses

Lagt online: 08.09.2020

Et stigende antal tilfælde af coronasmitte i blandt andet København har fået myndighederne til at udmelde særlige restriktioner i 18 kommuner. Det betyder blandt andet, at alle sociale arrangementer på AAU CPH frem til og med mandag den 21. september aflyses med øjeblikkelig varsel.

Tekst: Trine Kristensen, AAU Kommunikation

København er blandt de 18 kommuner, som sundhedsmyndighederne mandag udmeldte en række særlige restriktioner og foranstaltninger for i løbet af de næste 14 dage. Det kommer derfor også til at påvirke AAU's campus i København.

Forholdsregler for AAU's campus i København

For AAU's campus i København - og alene for AAU's campus i København - betyder myndighedernes udmelding to ting

  • Myndighederne opfordrer kraftigt til at aflyse alle sociale arrangementer på videregående uddannelsesinstitutioner i de 18 berørte kommuner. Derfor skal alle sociale arrangementer på AAU CPH frem til og med mandag den 21. september aflyses med øjeblikkelig varsel.
  • Faglige arrangementer som konferencer og seminarer er ikke omfattet af tiltaget.
  • Med sociale arrangementer menes receptioner, fejringer, formelle og uformelle sammenkomster som kortspilsaftenener og fyraftenssamvær samt fredagsbarer.

Hvorvidt det efter 21. september igen bliver muligt at afholde sociale arrangementer på AAU’s campus i København, afhænger af, hvordan myndighederne forholder sig til spørgsmålet.

  • Myndighederne opfordrer til hjemmearbejde i videst muligt omfang på både offentlige og private arbejdspladser i de 18 berørte kommuner. Derfor skal alle AAU-medarbejdere på AAU CPH de næste 14 dage blive hjemme i alle de situationer, hvor deres tilstedeværelse på campus ikke er nødvendig for opgaveløsningen.

Den fysiske undervisning opretholdes som planlagt

Den fysiske undervisning opretholdes i det omfang, den er planlagt. Både undervisere og studerende skal derfor møde op til de fysiske undervisningsaktiviteter.

Hjemmearbejde skal aftales med nærmeste leder

Medarbejdere på AAU i København skal aftale hjemmearbejde med deres nærmeste leder.

Stadig adgang til campus

AAU i København er stadig principielt åbent. Medarbejdere og studerende, som har fagligt eller arbejdsmæssigt ærinde på AAU CPH, har stadig adgang som normalt.

Universitetsdirektør: Det er nu, vi skal hjælpe hinanden

- Det er lige præcis nu, vi skal hjælpe hinanden med at sikre, at det forbliver sådan. Det er nu, vi skal gøre en ekstra indsats, så vi ikke risikerer at måtte lukke vores campusser helt ned som i foråret og sende alle hjem til online-undervisning og hjemmearbejde, siger universitetsdirektør Antonino Castrone og minder om - ud over at følge de særlige tiltag, som myndighederne har indført mandag - at huske tre ting:

  • Hold afstand
  • Sørg for god håndhygiejne og rengøring
  • Bliv hjemme, hvis du er syg

Læs mere om AAU's håndtering af coronasituationen på aau.dk/coronavirus.