Af Nelly Sander, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox

En ting står klart. Algoritmerne styrer det indhold, vi får serveret på platforme som TikTok, Instagram og YouTube. Og selvsamme algoritmer har derfor en betydelig indflydelse på, hvad børn og unge ser og interagerer med online. Det kan påvirke deres trivsel, hvis de ikke er bevidste om, hvordan algoritmerne fungerer, og hvad de selv kan gøre for at påvirke det indhold, platformene præsenterer dem for.

Påvirker børn og unges selvopfattelse

AAU-lektor Malene Charlotte Larsen forsker i sociale medier, og hun bekræfter, at algoritmerne er designet til at holde brugerne engagerede ved at vise indhold, der matcher lige præcis deres præferencer og adfærd på nettet. Og når algoritmer konstant tilpasser indholdet til den enkelte bruger, kan det påvirke børn og unges identitetsdannelse.

På digitale platforme eksisterer algoritmer i et feedback-loop. De ændrer sig ud fra de input, de får. Det vil sige, at vi mennesker påvirker det algoritmiske output, men det algoritmiske output påvirker også os. Når platforme som TikTok viser børn og unge indhold på baggrund af deres tidligere kliks og tid brugt på bestemte videoer, så påvirker det også den måde, børn og unge ser sig selv.

”Nogle børn og unge synes, det er positivt, at algoritmerne er så gode til at opfange deres interesser og præsentere dem for indhold, de kan lide. De føler sig med andre ord ”set” af algoritmen. Men det er vigtigt at vide, at algoritmer kan fastholde os i en adfærd, vi egentlig ønsker at bryde fri fra. Tænk blot på populære ’Tasty-videoer’, hvor bestemte ofte usunde fødevarer trender. Måske man godt kan lide at se sådanne videoer, men de hænger ikke sammen med vores ønske om at leve sundt”, siger Malene Charlotte Larsen.

Andre eksempler kunne være pige-relaterede trends som #girldinner eller #cleangirl, der præsenterer bestemte, ofte snævre, måder at være pige på.

Samtidig er det algoritmernes skræddersyede indhold, der kan få børn og unge til at føle, at de bruger alt for lang tid på sociale medier.

Algoritmisk dannelse og digitale kløfter

Viden om algoritmer er derfor en vigtig brik i børn og unges trivsel, og der er ifølge forskeren et stort behov for det, man kan betegne som algoritmisk dannelse – allerede fra en tidlig alder.

Det kræver en høj grad af digital kompetence at forstå og navigere i disse algoritmiske processer. Forskning viser, at selvom børn under 10 år måske ikke forstår de tekniske kompleksiteter ved algoritmer, har de en bevidsthed om deres eksistens og betydning, f.eks. hvordan algoritmer styrer det indhold, de ser på YouTube, Derfor kan vi med fordel styrke deres algoritmiske dannelse fra en tidlig alder. Ellers er der meget, der  tyder på, at vi ser ind i en ny digital kløft mellem dem, der forstår og kan afkode algoritmers indblanding – og dem, der ikke kan.

Det kan have konsekvenser for børn og unges fremtidige trivsel og muligheder i en stadig mere digitaliseret verden, advarer hun:

”Vi risikerer at skabe et a- og et b-hold:  Nogle, der nemt lader sig påvirke af algoritmernes indblanding, og andre, der formår at gennemskue platformene."

Kontakt

• Malene Charlotte Larsen, ph.d. og lektor AAU, tlf.: 99 40 72 60, e-mail:malenel@hum.aau.dk
• Nelly Sander, projektleder AAU Kommunikation og Public Affairs, tlf.: 99 40 20 18, e-mail: nsa@adm.aau.dk