Nyhed
AAU Valg 2023: Hvem kan du stemme på?
Lagt online: 22.11.2023

Nyhed
AAU Valg 2023: Hvem kan du stemme på?
Lagt online: 22.11.2023

AAU Valg 2023: Hvem kan du stemme på?
Nyhed
Lagt online: 22.11.2023
Nyhed
Lagt online: 22.11.2023
Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs
Den 27. til 30. november er der valg til de demokratiske organer på Aalborg Universitet (AAU), og i år er det både studerende og ansatte, som har mulighed for at stemme.
Som medarbejder har du mulighed for at få indflydelse på, hvem der skal repræsentere medarbejderne i forskellige råd og nævn på universitetet de næste fire år. Hvilke valg du kan deltage i, afhænger af, om du er videnskabelig medarbejder (VIP) eller administrativ ansat (TAP) – og hvor du er ansat.
Hvis du er VIP, kan du stemme til bestyrelsen, akademiske råd, institutråd, ph.d.-udvalg og studienævn.
Bemærk, at der flere steder er fredsvalg eller bortfald af valg. Der afholdes kun afstemning, hvor der er kampvalg med flere opstillede til valget, end der er pladser til i organet.
I år er der på TAP-siden kun ét kampvalg. Det gælder valget til Institutråd for Byggeri, By og Miljø.
Fundraiser Lene Horn var den eneste TAP-kandidat til bestyrelsesvalget. Hun er dermed genvalgt for de næste fire år.
Blandt VIP’erne er der derimod kampvalg til bestyrelsen. Her er otte opstillede kandidater. Du kan læse mere om, hvem de er, og hvorfor de stiller op i denne Update-artikel.
Afstemningen foregår elektronisk, og du kan stemme fra den 27. november kl. 9 til den 30. november kl. 14.
Du modtager på den første afstemningsdag en mail med et direkte link til valgsystemet, hvor du kan logge på med dit sædvanlige brugernavn og adgangskode for at stemme.
Du kan evt. blive bedt om verificering med multifaktor via din Authenticator-app. Efter login vil du kunne se, hvilke råd, nævn og udvalg du har valgret til.
Kontakt Valgsekretariatet på valgsekretariatet@adm.aau.dk, hvis du ikke har valgret som forventet, eller hvis du har spørgsmål.
Mere information
Du kan finde mere information om opstilling, stemmeafgivelse, tidsplan for valg, valgregler og meget mere på AAU’s valghjemmeside.