Nyhed
AAU's ansøgning er nu afsendt til Akkrediteringsinstitutionen
Lagt online: 10.03.2023
Nyhed
AAU's ansøgning er nu afsendt til Akkrediteringsinstitutionen
Lagt online: 10.03.2023
AAU's ansøgning er afsendt
Nyhed
Lagt online: 10.03.2023
Nyhed
Lagt online: 10.03.2023
AAU har nu fremsendt ansøgningen til den kommende institutionsakkreditering i form af en Institutionsrapport. Institutionsrapporten vil danne grundlaget for akkrediteringspanelets første besøg den 25.-26. april.
Det er et krav, at Institutionsrapporten skal indeholde en systembeskrivelse og en selvevaluering.
I systembeskrivelsen har AAU beskrevet systematikken i kvalitetsarbejdet med fokus på, hvilke aktiviteter og elementer der indgår i kvalitetsarbejdet, og hvilke sammenhænge der er i arbejdet.
Beskrivelsen skal give overblik over sammenhængen i vores kvalitetssystem, så helheden kan forstås af udenforstående, f.eks. med uddybende beskrivelse af intentioner om systematik og sammenhæng. AAU’s systembeskrivelse er derfor udarbejdet med udgangspunkt i Akkrediteringsinstitutionens ”Vejledning til institutionsakkreditering”, hvor der bl.a. er anvendt en struktur for afsnittene jf. kriterierne for institutionsakkreditering.
I selvevalueringen har AAU beskrevet overvejelserne bag de valg, vi som universitet har truffet med hensyn til indretningen af vores kvalitetsarbejde. Der er lavet refleksioner over kvalitetsarbejdet med fokus på styrker og svagheder, samt de udviklingsmuligheder vi ser for det. AAU har valgt at have en åben og ærlig tilgang til beskrivelsen i selvevalueringen for at få den bedste dialog med AI og akkrediteringspanelet.
Udarbejdelsen af Institutionsrapporten har været forankret i RKU, der har behandlet indholdet flere gange. Rapporten er endelig behandlet og godkendt af direktionen inden afsendelsen.
Undervejs i udarbejdelsesprocessen har mange medarbejdere på AAU givet input til rapporten bl.a. ”AAU koordineringsgruppe for kvalitetsarbejdet” (Institutternes kvalitetsmedarbejdere). Akkrediteringsinstitutionens projektteam har også givet input til indholdet to gange, og givet deres vurdering af, om beskrivelserne dækker det krævede indhold samt om de er til at forstå for akkrediteringspanelet.
Samtidig har følgende relevante processer, som AAU har igangsat for udviklingen af kvalitetsarbejdet siden sidste institutionsakkreditering, givet input til selvevalueringen:
Da institutionsrapporten ikke offentliggøres på Akkrediteringsinstitutionens hjemmeside i denne runde af institutionsakkrediteringer, har AAU valgt ikke at offentliggøre rapporten. Har du et ønske om at læse rapporten kan du kontakte Kvalitet og Analyse på kvalitet@adm.aau.dk.
På Akkrediteringsinstitutionens hjemmeside kan du løbende følge med i AAU’s institutionsakkreditering.