Spring til indhold
Forside

Nyhed

AAU Innovation styrker sin eksterne kommunikation

Lagt online: 17.01.2022

AAU Innovation har som opgave at medvirke til, at mere af universitetets viden bliver til innovation i både private virksomheder og den offentlige sektor. Det indebærer blandt andet at være bindeled mellem AAU og omverdenen - også den del af omverdenen, som kan finde det vanskeligt at se værdien i universitetssamarbejde. Afdelingen opruster nu på den eksterne kommunikation for i endnu højere grad at tydeliggøre værdien i samarbejde med Aalborg Universitet.

Nyhed

AAU Innovation styrker sin eksterne kommunikation

Lagt online: 17.01.2022

AAU Innovation har som opgave at medvirke til, at mere af universitetets viden bliver til innovation i både private virksomheder og den offentlige sektor. Det indebærer blandt andet at være bindeled mellem AAU og omverdenen - også den del af omverdenen, som kan finde det vanskeligt at se værdien i universitetssamarbejde. Afdelingen opruster nu på den eksterne kommunikation for i endnu højere grad at tydeliggøre værdien i samarbejde med Aalborg Universitet.

Af Malene Terp, AAU Innovation.

Større tilstedeværelse i lokal-, regional- og landspressen. Endnu mere gennemslagskraft på Twitter og LinkedIn. Tydeligere, skarpere og mere modtagerorienteret sprog. Det er nogle af de mål, der er på tavlen for de næste tre år hos AAU Innovation, fortæller innovationsdirektør på AAU, Dorte Stigaard.

- Når vi opgraderer og intensiverer vores eksterne kommunikation, så er det for flere parters skyld. Ledelse, forskere og studerende på vores universitet fortjener en endnu stærkere tilstedeværelse i de eksternt rettede medier, når det giver strategisk mening. Og vores nuværende og potentielt fremtidige samarbejdspartnere må have syn for gevinsterne i fælles fodslag med AAU, hvis de skal motiveres til at række ud til os, siger Dorte Stigaard.

EKSTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI SÆTTER KURSEN

Som led i indsatsen for en stærkere profil i blandt andet pressen, på hjemmesider og på de sociale medier har AAU Innovation netop færdiggjort en ekstern kommunikationsstrategi. Den indeholder ud over en koncis kernefortælling, en række klare kommunikationsbudskaber og en mængde nødvendige tiltag også en invitation til potentielle medkommunikatører uden for AAU.

- Formålet med vores eksterne kommunikationsstrategi er ikke mindst at manifestere vores ønske om fælles formidling med relevante aktører i omverdenen. Vi blander os hyppigt i den offentlige debat for at dele AAU’s vigtigste budskaber i forhold til innovation og iværksætteri. Det gør vi ofte i samarbejde med øvrige vidensinstitutioner, virksomheder og organisationer. Og det ønsker vi at skrue endnu mere op for, fordi fælles kommunikation giver os en stærkere stemme, der bliver hørt af ikke mindst de relevante beslutningstagere, forklarer Hakan Jakob Kosar, strategisk chefrådgiver i AAU Innovation.

Han slår samtidig fast, at medkommunikatører inden for AAU’s egne rækker er et lige så vigtigt element i afdelingens eksterne kommunikation.

ET SUPPLEMENT – IKKE EN ERSTATNING

AAU har i forvejen en overordnet ekstern kommunikationsstrategi, som AAU Innovation opererer efter, når man her henvender sig til pressen, publicerer informationer på afdelingens hjemmeside og offentliggør opslag på sociale medier. AAU Innovations egen eksterne kommunikationsstrategi skal ikke betragtes som en afløser for denne, men som et tillæg. Afdelingen består som bekendt af en række specialiserede enheder, som understøtter forskere, studerende og øvrige medarbejdere på AAU i forhold til fx kontraktformulering, fundraising og projektledelse, adgang til patenter og kommercialisering af viden m.m.. Grundet kompleksiteten i AAU Innovation med en lang række forskellige initiativer, og da man her typisk sigter mod at ramme en mindre gruppe skarpt definerede modtagere med afdelingens budskaber, giver det dog mening med en egen ”kampplan”, forklarer Dorte Stigaard.

- Når vi deler budskaber, holdninger og case-historier eksternt, er det typisk med det formål at bedre de politiske rammer for entreprenørskab og innovation. Derudover har vi ofte nogle meget specifikke modtagere i sigtekornet såsom fx ledere af SMV’er inden for grøn teknologi eller øvrige områder, som vi ønsker at ramme og tiltrække. Med vores nye eksterne kommunikationsstrategi vil vi ruste os bedre til at nå netop de modtagere, der er relevante for os, og som vi er relevante for, på mest effektiv vis, siger hun.

Du kan læse AAU Innovations eksterne kommunikationsstrategi her og blandt andet få oplyst, hvor du henvender dig, hvis du ønsker at kommunikere eksternt i fællesskab med afdelingen.

Kontaktperson for yderligere information: Strategisk chefrådgiver Hakan Jakob Kosar, AAU Innovation.