Nyhed
AAU henter profil fra forsvarsindustrien som leder af AAU Defence
Lagt online: 08.06.2023

Nyhed
AAU henter profil fra forsvarsindustrien som leder af AAU Defence
Lagt online: 08.06.2023

AAU henter profil fra forsvarsindustrien som leder af AAU Defence
Nyhed
Lagt online: 08.06.2023
Nyhed
Lagt online: 08.06.2023
Af Lars Raae, AAU Defence
Fortællingen om GomSpace handler på en gang om en nordjysk virksomhedssucces og en bemærkelsesværdig udvikling i den danske rum- og forsvarsteknologisk branche samlet set. Siden virksomhedens grundlæggelse i 2007 er meget sket i branchen, der i dag ser ind i store investeringer som følge af det ambitiøse forsvarsforlig, der er lagt op til og netop nu forhandles.
Niels Buus var med fra GomSpaces begyndelse i 2007 til januar 2023, og han har sideløbende været aktiv i eksempelvis Dansk Industris gruppe for forsvar og sikkerhed. Som bestyrelsesformand og -medlem har han desuden været fødselshjælper for flere forsvarsteknologiske start-up-virksomheder, ligesom han har løst kriseprojekter for Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse ad flere omgange i Afghanistan.
Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC) er et fælles initiativ med deltagelse af alle landets otte universiteter samt fem Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter. Sekretariatet for NFC er placeret på AAU, mens AAUs eget bidrag til NFC koordineres i regi af AAU Defence. Billeder: Rune Dyrholm/Forsvaret.
Som leder af AAU Defence skal Niels Buus sørge for, at erhvervsliv, embedsværk, politikere og universitetets andre samarbejdspartnere møder én overskuelig indgang til forskning, uddannelse og innovation på AAU vedrørende forsvar og sikkerhed.
Det er en stor opgave, da universitetet bedriver relevant forskning på så forskellige områder som kunstig intelligens, drone- og cyberteknologi, grønne brændstoffer, telemedicin og konfliktforskning.
På de indre linjer har AAU Defence desuden en opgave med at sikre, at forsvarsrelaterede forskningsaktiviteter, virksomhedssamarbejde, fondsansøgninger samt det allerede eksisterende tætte samarbejde med en række af Forsvarets enheder på forskellige niveauer koordineres og understøttes i en helt anden grad end hidtil.
- Og så forventer jeg også, at jeg kan være med til at igangsætte nye projekter med helt særlige potentialer. Igennem en lang karriere har jeg stået lige på den anden side af hegnet i samarbejdet mellem forskning og industri, og den viden kan være nyttig i forhold til at identificere projekter, der kan få luft under vingerne, siger Niels Buus, der oprindeligt selv er uddannet ingeniør fra AAU.
Selv om Niels Buus kender universitetsverdenen fra mange års samarbejde, ser han frem til at lære ”den anden side af hegnet” bedre at kende.
Niels Buus’ CV (uddrag)
Karriere
Uddannelse