Sociologi er en uddannelse for dig, der interesserer dig for mennesker, samfund og alt det ind imellem. Du kan blandt andet komme til at undersøge:

• hvordan sociale medier spiller ind på unge og ældres hverdag
• hvordan forventninger til præstationer påvirker mennesker i uddannelsessystemet, arbejdslivet samt hverdagslivet 
• hvorfor økonomiske og kulturelle uligheder udvikler sig på landet og i byerne 

Sociologi er videnskaben om menneskers sociale liv i samfundet. Det betyder, at du som sociologistuderende undersøger alt fra internationale spørgsmål om globalisering, til en hilsen mellem to mennesker på gaden. Du lærer fx om forholdet mellem individ og samfund, om det normale og det anderledes og om subkultur og mainstream-kultur. 

På studiet vil dine undervisere præsentere dig for grundlæggende sociologisk teori og metode. Du har i gennemsnit 10-12 timers undervisning om ugen, hvor I også laver øvelser og prøver teorien af. Du og dine medstuderende vil bruge jeres viden fra undervisningen i projektarbejde, hvor I sammen vil undersøge emner inden for sociologien, som I brænder for og ønsker at finde svar på.

På Sociologi har du også mulighed for selv at bestemme over dele af din uddannelse, så du kan dykke dybere ned i de emner, du interesserer dig for og har lyst til at specialisere dig i. Du kan derfor vælge mellem en række valgfag som socialpsykologi, miljø- og klimasociologi, demografi, uddannelse og ulighed. Det kan også være organisationssociologi, sygdom- og sundhedssociologi, kønssociologi eller arbejdslivssociologi. 

De fleste sociologistuderende vælger at læse en kandidat efter deres bachelor. Her kan du specialisere dig yderligere i nogle af de emner, som du vil vide mere om. Du kan vælge at bygge videre på din bachelor med en kandidat i Sociologi, eller du kan læse andre fag som fx Kriminologi. På Kriminologi arbejder du med spørgsmål som, hvorfor nogle mennesker bliver kriminelle, eller hvordan vi kan forebygge kriminalitet. 

Sociologi er videnskaben om samfundet eller det sociale. Som sociologistuderende lærer du fx om:

• Sociale mikroprocesser - eksempelvis en hilsen mellem to mennesker på et gadehjørne
• Makroforhold - fx globalisering, nye sociale bevægelser samt social og økonomisk ulighed.
• Forholdet mellem individ og samfund
• Forholdet mellem det normale og det afvigende
• Forholdet mellem samfundets mainstream-kultur og forskellige subkulturer.

Sociologi er - sammen med økonomi og politologi - en af de grundlæggende discipliner inden for samfundsvidenskaben. Dér, hvor det adskiller sig fra andre samfundsvidenskabelige uddannelser, er i selve tilgangen til studiet af samfundet eller det sociale.

Læs projekter skrevet af sociologistuderende i Projektbiblioteket.

• Forbrug, livsstil og medier
• Demografi
• Miljø- og klimasociologi
• Socialpsykologi
• Uddannelse og ulighed
• Surveymetodik
• Evalueringsteori
• Biografisk metode

Hvis du vælger at læse videre på kandidatuddannelsen i sociologi, får du også mulighed for at vælge mellem en række valgfag og dedikere dig til et emne, du vil specialisere dig i.

• Studerende på sociologiuddannelsen har ”Det sociale rum”, hvor I kan mødes uformelt.
• Studenterforeningen ”SoFiA” arrangerer bl.a. erhvervsdage, faglige diskussioner, sociale arrangementer, som du kan deltage i. 
• Der er ca. 130 studerende pr. årgang på sociologiuddannelsen.
• Fra bacheloruddannelsens 1. semester har du gennemsnitligt 10-12 undervisningstimer om ugen, inklusiv øvelser. Derudover kommer forberedelse til øvelsestimer og projektarbejde, som du skriver sammen med din gruppe. 
• Der er meget at læse, ligesom det empiriske arbejde med fx interview, spørgeskemaundersøgelser og rapportskrivning tager meget tid.

På 1. semester bliver du introduceret til den problembaserede læringsform (PBL). Du bliver undervist i de sociologiske nøglebegreber og emneområder  – og så lærer du om det danske samfund i et sociologisk perspektiv og får viden om, hvordan aktuelle forandringsprocesser, som eksempelvis globalisering, har betydning for bl.a. arbejde, familie, identitetsdannelse og social differentiering. Du bliver undervist i kurser og skriver din eksamen som projekt i grundlæggende sociologi.

Formålet med 2. semester er at give en solid og fagspecifik forståelse for klassiske sociologisk teori samt videnskabsteori, forskningsdesign og metode. Det bygger altså ovenpå det første semester og skaber grundlaget for de kommende fag på 3.-5. semester

Du får overblik over sociologien mest centrale videnskabsteoretiske retninger og deres grundproblemer samt de mest anvendte projektdesigns og metoder. Din eksamen består af et miniprojekt, hvor du lærer at udvikle forskningsdesign, udvælge metoder og forholde dig til det videnskabsteoretiske grundlag for din undersøgelse.

Hverdagsliv og kultur kan beskrives som det, alle gør og ved, men som vi ikke nødvendigvis er bevidste om eller sætter spørgsmålstegn ved. På 3. semester fokuserer du på dagligdagens interaktion og kommunikation ansigt-til-ansigt ud fra et kultursociologisk perspektiv. 

Hverdagsliv og kultur sætter fænomener som normer, værdier, interaktion, sprog og symboler i fokus. Du kommer til at lægge vægt på sociale mikroprocesser, der bliver gjort klare gennem studier af fx socialisering, identitetsdannelse, køn, krop, etnicitet, forbrug og subkulturer.

I Kvalitativ metode arbejder du bl.a. med det kvalitative forskningsinterview, feltarbejde og observationsteknikker samt med analyse af kvalitative data.

Du skal ved siden af forløbene i teori og metode følge ét valgfag.

I løbet af 4. semester lærer du om nyere sociologiske mikro- og makroteorier i forlængelse af dine første tre semestre. Du lærer desuden om  kvantitative metoder, hvor du får færdigheder indenfor statistik, (konstruktion af) spørgeskemaer og computerbaserede analyser, samt fordelene og ulemperne ved disse metoder. Du lærer samtidig at designe forskellige typer af undersøgelser.

I det teoretiske kursus gennemgås nyere teorier om og analyser af danske og internationale forhold om fx:

• Produktion og reproduktion
• Arbejdsdeling
• Magt
• Social ulighed
• Social mobilitet
• Social regulering
• Marginalisering og eksklusion
• Nye risikoformer
• Frygtkultur
• Globalisering og individualisering

Der arbejdes både med nyere sociologisk teori af mikro- og makrosociologisk karakter. Din undervisning består af forelæsninger, og du skal ved siden af forløbene i teori og metode følge to valgfag.

På dette semester sætter vi fokus på samfundet som helhed, og centrale diskussioner er betydningen af fænomener som globalisering, individualisering, risici og social differentiering.

Teorikurset ’Strukturel forandring og social differentiering” bygger videre på 2. semesters klassiske sociologi, men i centrum står nu de nyeste sociologiske teoretikere, der har forsøgt at beskrive, forstå og forklare det aktuelle samfunds opbygning og udvikling.

Metodekurset ’Kvantitativ metode og statistik’ giver værktøjer til at udarbejde kvantitative undersøgelser. Du får en forståelse for, hvordan kvantitative undersøgelser etableres, analyseres og formidles – sammen med konkrete kompetencer i form af databehandling i det anvendte software.

På 5. semester afvikles teoriforløbet som en separat skriftlig eksamen. Det betyder, at det projekt, som du udarbejder i løbet af semestret, primært skal demonstrere, at du forstår at anvende de statistiske metoder i forhold til en konkret problemstilling.

Valg af projektemne er frit inden for semestertemaet, men projektet skal indeholde empirisk arbejde på baggrund af kvantitative data. På 5. semester udgør projektarbejdet ca. halvdelen af arbejdstiden.

Eksempler på projekter på 5. semester

• Danskernes sundhedsadfærd – et studie af levevilkår, livsstil og helbred
• Kommunale strukturændringer
• Kompetenceudvikling i arbejdet
• Viden og tillid til samfundets institutioner
• Danskernes værdier – en undersøgelse af klassestrukturens betydning
• Økologiske forbrugere.

Du skal ved siden af forløbene i teori og metode følge et af de udbudte valgfag, som samlæses med Kandidatuddannelsen i sociologi.

I dit bachelorprojekt kan du arbejde med alle emner af sociologisk relevans, og du kan arbejde både teoretisk og med konkrete empiriske undersøgelser. Via bachelorprojektet, som optager to tredjedele af arbejdstiden på 6. semester, binder du viden fra dine forrige semestre sammen.

Sociologi i Aalborg inviterer generelt til at tænke på tværs af og forsøge at kombinere en række af sociologiens gængse modstillinger, fx mellem mikro og makro eller mellem kvantitative og kvalitative undersøgelser. Til støtte for dette afholdes et kursus i ’Videregående videnskabsteori’. Kurset evalueres som en individuel 24-timers eksamen.

På 6. semester vælger du desuden det sidste af dine valgfag, som samlæses med Kandidatuddannelsen i sociologi.

Eksempler på bachelorprojekter:

• Backpackerland – et feltarbejde blandt rygsækturister i Thailand
• Strukturer og idealer i den journalistiske verden
• Sociale relationer på internettet
• Hvad betyder størrelsen? Et projekt om overvægtige menneskers oplevelse af tilværelsen.

Se studieordning for bacheloruddannelsen i Sociologi.

Sociologerne i Danmark og de øvrige nordiske lande fordeler sig i tre nogenlunde lige store hovedgrupper: undervisning og forskning, den offentlige sektor og det private eller halvprivate sektor.

1) Den første arbejder med undervisning og forskning på universiteter og højere læreanstalter - både på Sociologi og på en række andre uddannelser som fx statskundskab, seminarierne samt socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne. Derudover arbejder sociologer med forskning på fx Socialforskningsinstituttet, Dansk Sygehusinstitut, Danmarks Miljøundersøgelser og Statens Institut for Folkesundhed.

2) Den anden gruppe arbejder i den offentlige sektor i øvrigt, fx i ministerier og styrelser, hvor de typisk betjener diverse råd og nævn med undersøgelser, oversigter, forslag osv. Det kan være Ligestillingsrådet, Det Kriminalpræventive Råd eller Forbrugerstyrelsen. Også det praktiske ulandsarbejde og EU har tiltrukket en del sociologer, ligesom Danmarks Statistik rummer et utal af forskellige opgaver for sociologer. Mange regioner og større kommuner har ligeledes sociologer ansat, fortrinsvis til udviklings- og sekretariatsarbejde i undervisnings-, kultur-, social- og sundhedsforvaltninger, hvor de specielt varetager opgaver i forbindelse med børn, unge, ældre, handicappede, psykiatri, arbejdsløshed, sygdom og sundhed.

3) Den tredje hovedgruppe arbejder i den private eller den halvprivate sektor. Her kan der være tale om de større interesseorganisationer som LO, Dansk Arbejdsgiverforening eller Kommunernes Landsforening. Men også inden for markeds- og opinionsanalyse og reklamebranchen arbejder der efterhånden en del sociologer. Dertil kommer konsulentvirksomheder, som arbejder med sociologisk analyse og rådgivning, lige fra store virksomheder som COWI og Rambøll Management til små firmaer med 1-5 medarbejdere. Der er også nogle, der er ansat i private virksomheder som personale og uddannelseskonsulenter.

AAU Karriere tilbyder sparring på din vej fra studieliv til jobliv. Mens du studerer på AAU, kan du deltage i karriere- og jobrelaterede arrangementer, finde hjælp på vores hjemmeside og booke personlige karrierevejledningssamtaler til en snak om fx:

• Ansøgning og cv
• Studiejobsøgning
• Hvad vil jeg?
• Hvad kan jeg med min bacheloruddannelse?
• Karrieremuligheder i forbindelse med kandidatvalg

Læs mere om AAU Karriere